Denmark Yearbook - 2002

Indkomst, forbrug og priser
De fleste penge gik til betaling af husleje
Af figur 7 fremgår det, at boligbenyttelse var den største forbrugspost, idet 22 pct.
af det samlede forbrug i 1999 gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejerboliger
og en beregnet husleje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 7
pct. til opvarmning og elektricitet. Fødevarer, drikkevarer og tobak indgik med 17
pct., hvilket var det samme som udgiften til transport mv. Den fjerde største post
var andre varer og tjenester, der bl.a. omfatter udgifter til undervisning og børnepasning,
til restauranter og hoteller, til forskellige tjenesteydelser og til forsikringer
mv. Fritidsudstyr og underholdning tegnede sig for 11 pct., mens beklædning
og fodtøj kun indgik med 5 pct.
Figur 7
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse 1999
Føde-, drikkevarer og tobak 17 pct.
Boligbenyttelse 22 pct.
Boligudstyr mv. 6 pct.
Medicin og lægeudgifter 2 pct.
Beklædning og fodtøj 5 pct.
Opvarmning og el 7 pct.
Transport og kommunikation 17 pct.
Fritidsudstyr, underholdning mv. 11 pct.
Andre varer og tjenester 13 pct.
Mere vin, mindre øl
Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. indbygger i 2000 var på 9,5 liter ren
alkohol, hvilket er uændret i forhold til forbruget i 1999. Forbruget af øl var stigende
op til begyndelsen af 80'erne, hvorefter det har været faldende. Til gengæld
har forbruget af vin været stigende i stort set hele perioden siden 1955 bortset fra
et lille fald fra 1997 til 1998. Forbruget af spiritus toppede i 1976 og er herefter
gradvis faldet, indtil det nogenlunde stabiliseredes i løbet af 90'erne.
Figur 8
Samlet forbrug af afgiftsberigtiget alkohol 1955-2000
60.000
tusinde liter à 100 pct. ren alkohol
50.000
Spiritus
Vin
Øl
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
Statistisk Årbog 2002 Indkomst, forbrug og priser 215