08.12.2016 Views

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

Denmark Yearbook - 2002

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Indkomst, forbrug og priser<br />

Lønmodtagerhusstandene betalte mest i indkomstskat<br />

Af figur 5 ses det også, at de selvstændige og lønmodtagerhusstandene var de<br />

grupper i 1999, hvor indkomstskatterne mv. udgjorde den største andel af den<br />

samlede indkomst. Pensionisthusstande og andre husstande ude af erhverv<br />

(kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt<br />

større del af indkomsten gik til forbrug, mens opsparingen var langt mindre -<br />

for øvrige ude af erhverv endda negativ. Husstande ude af erhverv stiftede i gennemsnit<br />

alle gæld eller levede af at "spise" af formuen. Især uddannelsessøgende<br />

har en stor negativ opsparing pga. optagelse af studielån mv.<br />

Husstandstyperne er meget forskellige<br />

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er<br />

meget forskellige: Husstande, hvor hovedpersonen er selvstændig eller lønmodtager,<br />

er væsentligt større end de øvrige husstande – henholdsvis 2,6 og 2,4<br />

personer pr. husstand mod pensionisthusstandene på 1,4 person og øvrige husstande<br />

på 2,0 person. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene<br />

uden for erhverv; i gennemsnit 230.566 kr. i pensionisthusstandene og 239.997 kr.<br />

i øvrige ude af erhverv.<br />

Selvstændige tjente mere end lønmodtagere<br />

Husstandene, hvor hovedpersonen er selvstændig, havde i 1999 en samlet<br />

indkomst på 572.376 kr., mens lønmodtagerhusstandene havde en indkomst på<br />

492.431 kr. Man skal her huske på, at begge disse husstandsgrupper er ret inhomogene:<br />

Selvstændige omfatter såvel store virksomhedsejere som små selvstændige<br />

grønthandlere, ligesom lønmodtagergruppen omfatter alle lønmodtagere fra<br />

topdirektører til kassedamer osv.<br />

Selvstændige har haft størst forbrugsfremgang<br />

Figur 6 viser udviklingen i husstandenes forbrug fra 1994 til 1999. Opgørelsen er<br />

foretaget i årets priser, så der er ikke taget højde for inflationen. De selvstændige<br />

har haft den største stigning – 36 pct. – mens lønmodtagernes forbrug kun er vokset<br />

med 18 pct.<br />

Figur 6<br />

Forbrugsændring fra 1994 til 1999<br />

350.000<br />

Kr. pr. husstand<br />

Andet<br />

Transport<br />

Bolig, opvarmning<br />

Fødevarer, beklædning mv.<br />

300.000<br />

250.000<br />

200.000<br />

150.000<br />

100.000<br />

50.000<br />

0<br />

1994 1999 1994 1999 1994 1999 1994 1999<br />

Selvstændige Lønmodtagere Pensionister mv. Øvrige<br />

214 Indkomst, forbrug og priser Statistisk Årbog <strong>2002</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!