Denmark Yearbook - 2002

Offentlige finanser
3. Udviklingen i de offentlige finanser
Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt
ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i
Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor
tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til
arbejdsmarkedet (fx folkepension).
Figur 7
Det offentlige overskud
i pct. af BNP 1971-2001
Procent
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
75 80 85 90 95 00
Konjunkturudviklingen
De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra
1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser.
Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder samtidig med, at provenuet
fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur.
Overskud på de offentlige finanser siden 1997
De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis
1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som efter 1979 resulterede i
underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til
1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan
bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling
varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4
pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet
var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte
i 1989 og sluttede i 1996. Siden 1997 har der været overskud på de offentlige
finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien.
Det offentlige overskud (nettofordringserhvervelsen), som beskrevet ovenfor,
anvendes bl.a. ved indberetning af det offentlige underskud og den offentlige gæld
i forbindelse med vurderingen af konvergensen i relation til ØMU'en.
4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne
Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner,
amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj
grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan
beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser
udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne.
Byrdefordelingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne,
når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem.
Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser
og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter end arbejdsdelingen tilsiger.
Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række
udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i
international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af
decentralisering.
416 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002