Denmark Yearbook - 2002

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Internationale
sammenligninger er som regel vanskelige. Det gælder også ved sammenligning
af de sociale udgifter.
Figur 2
Sociale udgifter som andel af BNP 1999
35
Procent
30
25
20
15
10
5
0
Sverige
Frankrig
Tyskland
Danmark
Østrig
Belgien
Holland
Storbritannien
Finland
Grækenland
Italien
Portugal
Luxembourg
Spanien
Irland
Anm. Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS) og i denne er udgifterne opgjort brutto.
Kilde: EUROSTAT, Social protection expenditure and receipts 1980-1999.
Personaleforbruget mere end fordoblet siden 1975
Det samlede personaleforbrug i sociale institutioner og servicetilbud var 242.000
årsværk i 2000. Det svarer til ca. 282.000 ansatte. Heri indgår såvel offentlige som
private institutioner. Administrativt ansatte i centraladministrationen og i kommunernes
og amtskommunernes sociale forvaltninger indgår ikke. Siden 1975 er
personaleforbruget i den sociale sektor mere end fordoblet.
Figur 3
Ansatte i den sociale sektor 2000
Andre foranstaltninger
for børn og unge
250.000
200.000
Antal
100
80
Procent
Børnepasning, skolefritidsordninger,
klubber mv.
150.000
100.000
60
40
Ældre- og voksenomsorg mv.
50.000
20
0
75 80 85 90 95 00
0
75 80 85 90 95 00
Personaleforbruget steg mest inden for børnepasning
Stigningen i personaleforbrug hænger sammen med flere forskellige faktorer, herunder
udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning og udviklingen på
arbejdsmarkedet. Personaleforbruget er steget mest inden for børnepasning. Personalet
er 2,7 gange større i 2000 end i 1975. Inden for området ældre- og voksen-
164 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2002