Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

Kernefelter på Biologisk Institut, Københavns Universitet
”MIKROBIEL BIOKOMPLEKSITET”
A. Beskrivelse af kernefeltet:
A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut, Københavns Universitet
A.2 Kontaktpersoner: Lektor Søren J. Sørensen & Professor Michael Kühl
A.3 Tlf.: 3532-2053 & 3532-1956
A.4 E-mail: sjs@bi.ku.dk & mkuhl@bi.ku.dk
A.5 Kernefeltets navn: Mikrobiel Biokompleksitet
Spirende kernefelt: X Nuværende kernefelt (kryds her): (X)
A.6 Fagligt fokus:
Kernefeltets fokus er at analysere mikroorganismers biologi på forskellige niveauer af biokompleksitet
rækkende fra cellulære reguleringsprocesser, over enkeltcellers aktivitet til komplekse mikrobielle
samfunds struktur, biodiversitet og funktion. Dette involverer en udvikling og kombination af molekylære
og økofysiologiske metoder til at analysere interaktioner mellem mikroorganismerne indbyrdes og
mellem mikroorganismerne og deres miljø. Metoderne omfatter nanoteknik, molekylær biologi samt
avancerede sensorer og billeddannende mikroskopiske metoder. Kernefeltet har en bred berøringsflade
og mange konkrete interdisciplinære samarbejder med andre forsknings miljøer inden for satsningsområderne
nano- og bioteknologi. Kernefeltet placerer sig centralt i et af de mest spændende områder
inden for mikrobiologi, nemlig spændingsfeltet mellem mikrobiel fysiologi, biodiversitet og
genstruktur. Vi kalder dette felt for mikrobiel biokompleksitet.
Kernefeltet er opstået ved oprettelsen af Biologisk Institut og består af tre internationalt anerkendte
forskningsgrupper med rødder i Zoologisk Institut, Botanisk Institut og Molekylærbiologisk Institut.
Grupperne har opbygget komplementære kompetencer inden for centrale områder af mikrobiologien, og
det nye kernefelt forventes at opnå stor international gennemslagskraft blandt andet forårsaget af en
betydelig synergieffekt. Forskningsgruppen inden for akvatiske mikroorganismers økologi fokuserer på
mikroorganismers adfærd, fysiologi og betydning for stofomsætningen og udvikle r avanceret sensorteknologi,
mens de to andre forskningsgrupper implementerer molekylære metoder i undersøgelsen af
mikrobielle samfund og enkeltarters økologi, herunder dynamikken i mikroorganismernes genpuljer.
Der arbejdes med kultiverede og ukultiverede modelorganismer såvel som en lang række forskellige
naturlige mikrobielle samfund i både terrestriske og akvatiske miljøer.
I begyndelsen af 1900-tallet gennemlevede mikrobiologien en erkendelsesmæssig revolution
baseret på udviklingen i mikroskopiering og dyrkning af mikroorganismer, hvilket senere blev en forudsætning
for klinisk mikrobiologi og bioteknologi. Sidenhen har anvendelsen af molekylærbiologiske
metoder indenfor mikrobiologien ført til enorme fremskridt i forståelsen af bestemte modelorganismers
biologi samtidig med at nye fylogenetiske metoder viser at vi stadig kun kender til en brøkdel af de
mikroorganismer som findes i naturen. I dag står mikrobiologien foran sin næste store revolution; denne
gang baseret på anvendelsen af de etablerede metoder sammen med nye teknologiske landvindinger
inden for genomforskning, nanoteknologi samt avancerede sensor- og imaging-metoder. Det er her
kernefeltet for mikrobiel biokompleksitet ser sin hovedopgave.
En nærmest eksplosiv metodemæssig udvikling har i de senere år placeret mikrobiel økologi
centralt i forhold til andre forskningsområder som bioteknologi, biogeokemi, evolutionær biologi og
klinisk mikrobiologi. Flere af kernefeltets forskere er internationalt førende i denne udvikling. Studier
af mikroorganismer i naturlige miljøer opfattes som det næste store forskningsfelt inden for genomforskning.
Fremtidens metoder vil tage afsæt i molekylærbiologi, nanoteknologi og avanceret
mikroskopi, hvilket stiller store krav til forskningsgruppernes størrelse og økonomi. Udvikling,
implementering og ikke mindst kombineret brug af nye metoder i et dynamisk og stærkt kompetitivt
forskningsområde som mikrobiologi varetages bedst af interdisciplinære grupper med en god TAP
bemanding og en solid økonomi, hvoraf en væsentlig del udgøres af basisbevillinger øremærket til
grundlagsdannende forskning og udviklingsopgaver. Kernefeltet vil desuden tiltrække betydelige
eksterne midler og know-how gennem samarbejder og udvekslingsaftaler med danske og internationale
forskergrupper og virksomheder.
Dok-id. 354956