Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i
dansk forskning
– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter
For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den
nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.
A. Beskrivelse af kernefeltet:
A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut
A.2 Kontaktperson: Professor Cornelis Grimmelikhuijzen
A.3 Tlf.: 35 32 12 27
A.4 E-mail: cgrimmelikhuijzen@bi.ku.dk
A.5 Kernefeltets navn: Funktionel og Evolutionær Genomforskning (Functional and
Evolutionary Genomics)
Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):
A.6 Fagligt fokus:
Det faglige fokus er på de funktionelle, komparative og evolutionære aspekter af genomforskning.
Functionel og Komparativ Genomforskning
I de sidste 5 år er genomerne fra et stort antal organismer blevet sekventeret, bl.a. fra mange
forskellige bakterier, protozoer, planter (Arabidopsis, ris), slime molds (Dictyostelium), gær,
nematoder, seks forskellige insekter, søpindsvin, fisk (zebrafisk), rotte, mus, hund, forskellige aber og
mennesket. Efter menneskets genom er blevet færdigsekventeret, kom der store mængder
sekventerinskapacitet fri på de forskellige sekventeringscentre i USA (bl.a. Baylors College of
Medicine, Houston, www.hgsc.bcm.tmc.edu/projects/). Derfor kan amerikanske forskningskonsortier
nu ansøge hos NIH for at få støtte til sekventering af deres forskellige modelorganismer. Specielt de
organismer, som har en ”strategisk” position indenfor organismernes fylogenetiske træ, bliver udvalgt
af NIH. NIH og andre store amerikanske fonde mener nemlig, at det komparative (sammenlignende)
aspekt af genomforskningen vil føre til en meget bedre forståelse af menneskets genom og vil bidrage
meget med at interpretere det (http://www.genome.gov/page.cfm?pageID=12511858). Vi er meget
enige deri, men selvfølgelig får vi med denne sammenligning af genomer også en bedre forståelse af
alle de andre genomer, som nu er blevet sekventeret. Funktionel og komparativ genomforskning er
derfor meget fastforgrenet med hinanden.
Vores arbejdsgruppe (Cornelis Grimmelikhuijsen/Frank Hauser) er førende indenfor
insektgenomics i Skandinavien. På verdensplan er vi førende inden for området genomforskning af
insekternes G protein-koblede receptorer (GPCRs) og deres ligander (neuropeptider, proteinhormoner,
biogene aminer). Vi er officielle konsortium-medlemmer af Honey Bee Genome Project og Tribolium
castaneum Genome Project. Vores opgave i disse consortier er at annotere og funktionelt
(eksperimentelt) karakterisere alle neurohormon-GPCRs i de to insekter. Vi arbejder også med
bananfluen Drosophila melanogaster, silkesommerfuglen Bombyx mori og malariamyggen Anopheles
gambiae (alle tre insekter er blevet sekventeret indenfor de sidste år).
Vores næste mål er at bruge vores erfaring med insektgenomforskning til at interpretere genomerne
af to cnidarier (Hydra magnipappilata, en hydrozoa, og Nematostella vectensis, en anthozoa). Igen har
NIH bevilget store summer penge til at sekventere disse to cnidarier, fordi cnidarier fylogenetisk set
har en meget strategisk position (meget basalt indenfor metazoa, lige før opsplittelsen af protostomia
og deuterostomia). Fordi cnidarier har det mest primitive nervesystem i dyreriget, vil en
sammenligning af cnidariernes genomer med insekternes og pattedyrenes genomer fortælle os meget
om nervesystemets evolution. Det samme gælder for ”body plans” og deres evolutionære udvikling
(fra radiært symmetriske til bilaterale dyr).
Komparativ og Evolutionær Genomforskning
En sammenligning af menneskets genom med abernes (f.eks. fra chimpanse) vil føre til opdagelser af
de gener, som karakteriserer mennesker (intelligens, bevidsthed, etc.). Dette er Rasmus Nielsens
forskningsområde. Desuden bruger han bioinformatiske metoder i kombination med de forskellige
sekventerede genomer til bedre at forstå dyrernes evolution og evolutionen af selve DNA.
Eske Willerslev bruger genomforskning til bedre at kunne analysere ”fossilt DNA”. Disse analyser
gør det muligt at bestemme dyrepopulationer og økosystemer flere hundredtusind år tilbage i tiden.
Også undersøges muligheden for at udvinde fossilt menneske-DNA direkte fra arkæologiske
sedimentære aflejringer, hvor knoglefund mangler. Disse undersøgelser vil give en bedre forståelse af
Dok-id. 354956