Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i
dansk forskning
A. Beskrivelse af kernefeltet:
A.1 Institutionens navn: Københavns Universitet
A.2 Kontaktperson: Robert Feidenhans’l / Jens Als-Nielsen
A.3 Tlf.: 35320397 / 35320425
A.4 E-mail: robert@fys.ku.dk / als@fys.ku.dk
A.5 Kernefeltets navn: ” Nye anvendelser af Røntgenstråling ”
Spirende kernefelt (kryds her): x Nuværende kernefelt (kryds her):
A.6 Fagligt fokus:
Røntgenstråling – et vigtigt redskab
Røntgenstråling har en kolossal udbredelse i naturvidenskabelig forskning – mere end 20
Nobel priser er baseret på dette værktøj indenfor fysik, kemi og medicin. I de seneste
årtier er der sket et paradigmeskift indenfor feltet med konstruktionen af elektronsynkrotron
acceleratorer, dedikeret til at frembringe røntgenstråling. Princippet er at
afbøje en stråle af elektroner med super-relativistiske energi, idet strålingen opstår ved
den til afbøjningen knyttede accele ration. Den konstante udviklingen indenfor
acceleratorteknologien har forbedret røntgenstrålings kvalitet (’brillians’) med 7-8
størrelsesordner de sidste ca. 20 år. Det har i dag muliggjort, at materialer og kemiske
systemer i dag kan undersøges med uhyre præcision.
Ikke desto mindre står Røntgenfysikken i dag umiddelbart overfor indtil flere nye,
banebrydende teknologier, der væsentligt kan ændre både feltets brede
anvendelsesmuligheder, og skabe helt banebrydende nye forskningsresultater. Danske
forskergrupper på Københavns Universitet har mulighed for at præge disse udviklinger og
deltage i forskningsfronten.
Desktop synkrotronen – et spirende kernefelt til forskning
De store synkrotronanlæg har den store ulempe, at de netop på grund af deres størrelse har
store anlægsomkostninger og driftsudgifter, og derfor ikke umiddelbart er tilgængelige.
Dette har især begrænset de medicinske anvendelser af synkrotronstrålingen, idet
afstanden til hospitalerne er for stor til andet end rene forskningsprojekter.
Denne situation vil ændres markant indenfor de kommende år. En nyoprettet virksomhed
(Lycean Tech.) i Palo Alto ved tæt på at have færdigudviklet en kompakt
synkrotronsstrålingskilde, der ikke er større eller dyrere end at ethvert større laboratorium
kan anskaffe en sådan. Man kan imidlertid i princippet frembringe røntgenstråling, der er
sammenlignelig i brillians, men med langt lavere elektronenergi, ved at lade
elektronstrålen vekselvirke med en laser-kavitet. Den eksisterende teknologi både
indenfor elektronacceleratorer og lasere synes at muliggøre dette. Maskinen vil kunne stå
på et (stort !) bord, deraf navnet desktop synkrotron. Den vil kunne etableres på ethvert
større universitet eller hospital eller højteknologisk virksomhed. Vi har etableret et
snævert samarbejde med en nyoprettet virksomhed (Lyncean Technologies) i Palo Alto,
som arbejder på at fremstille et sådant anlæg til kommercielt salg, og vil takket være en
bevilling på 25 Mio kroner fra The John and Birthe Meyer Foundation kunne erhverve det
første eksemplar til opstilling på H.C. Ørsted Instituttet sidst i 2006. Vi satser på
anvendelse indenfor to områder: nano-science, hvor vi hidtil har benyttet de store
internationale anlæg, og medicinsk diagnostisk billeddannelse i samarbejde med
Rigshospitalet.
Dok-id. 354956