VII 113 1911-1915 Hefte 1 - SSB

24 Kristiania.
og utenlandsk fart viser et nogenlunde konstant forhold gjennem periodens 4 forste
aar ; i 1915 var der endel økning. De stadig paagaaende arbeider for at skaffe
trafikken bedre byggeplads er fortsat ogsaa i sidste femaar ; herom henvises nærmere
til havneingeniorvæsenets under avsnit 5 indtagne beretning.
Fragtmarkede t. Perioden indlededes med en paatagelig bedring fra
forrige periode. Verdensomsætningen steg, og behovet for mere tonnage viste sig
ved stigende fragter. Aarene 1912 og 1913 blev udmerkede aar, endog for seilskibsflaaten.
Dette medførte adskillig nybygning, og allerede i sidste halvdel av
1913 merket man adskillig mindre behov for tonnage. Den nedadgaaende tendens
fortsatte i 1914. Ogsaa under de to forste krigsmaaneder vedblev fragtene at
ligge nede, samtidig som skibsfarten ved minefare og undervandsbaater gjordes
risikabel. Imidlertid oprettedes ved samarbeide mellem statsmagtene og de private
sjøforsikringsselskaper en tvungen gjensidig forsikringsindretning, « Krigsforsikringen»
, til assuranse av norske fartøier mot krigsfare. Dette virket beroligende,
men øket selvfølgelig skibsutgiftene.
Efterhvert som krigen trak i langdrag, okedes behovet for tonnage, idet
bl. a. en stor del engelsk og fransk tonnage blev trukket ut av det ordinære fragtmarked
til troppetransport og krigsmateriel.
De tyske, østerrikske og russiske handelsflaater er praktisk talt sat ut av
spillet, samtidig som en lang række noitrale skibe er ødelagt ved miner, torpedert
eller brændt av undervandsbaater.
Det har væsentlig gaat ut over Norge, som ved femaarsperiodens utløp ialt
har mistet ca. 90 — nitti — damp- og sejlskibe paa tilsammen over 100 000 ton
til en assuransesum av ca. 24 mill. kroner.
Herav falder paa Kristiania 15 skibe paa tilsammen 19 314 ton.
Behovet for tonnage er saaledes blit enormt, og fragtene har været eventyrlige.
Aaret 1915 maa betegnes som det for rederne gunstigste aar man kjender
i skibsfartens historie.
5. Kommunale forhold.
a) Kommunalhusholdning m. v.
Kommunens indtægter og utgifter er steget betydelig i femaarsperioden.
Skatøren er gaat ned til mellem 9 og 10 pct., samtidig som indførelsen av
selvangivelse medførte en betydelig økning av antagen formue og indtægt, fra henholdsvis
kr. 415 og 126 mill. i 1911 til 750 og 217 mill. kr. i 1915. Mens de
regnskapsførte utgifter i 1911 utgjorde kr. 16 933 553 med en underbalanse av
kr. 132 309, var de tilsvarende tal for 1914-1915 henholdsvis kr. 25 303 650 1)
og kr. 260 000. 1) Det ekstraordinære budget viste i 1911 en utgift av
kr. 6 473 827 mot i 1915 kr. 8 796 335. 1)
1) Budgetter .