Ladda ner för utskrift - Humanekologi Lunds universitet

GRÆNSELØS HISTORIE
som i kortere eller længere perioder arbejdede i Danmark, og for en dels vedkommende
slog sig permanent ned i landet, bidrog til den håndværksmæssige og
industrielle udvikling. Folketællingerne afslører således, at en betydelig del af
håndværkerne i danske byer var født i udlandet, og en lokalundersøgelse af håndværksmestergruppen
i Roskilde omkring 1870 dokumenterede, at bortset fra dem,
som er født i udlandet, er en stor del anden og tredje generation efter indvandrere
(Clausen 1970). En undersøgelse fra Odense i samme periode viser endvidere, at
langt de fleste industrialister og virksomhedsbestyrer var uddannet inden for et
håndværk, og at flere havde erhvervet deres viden i kraft af længere tids ophold i
udlandet (Mikkelsen 1980). Kort sagt, den tidlige danske industrialisering skal
forstås som en integreret del af et centraleuropæisk vandringsnetværk og, kan
man tilføje, det samme gør sig gældende for den faglige og politiske udvikling.
De farende svende bragte ikke kun viden med sig om nye teknologiske
fremstød, men erhvervede sig også viden om fordelene ved at organisere sig og
nødvendigheden af internationalt samarbejde. Påvirkningen var mest udpræget
blandt de svende, som havde arbejdet i Tyskland; vi ser flere eksempler på, at når
svendene vendte hjem blev de nogle af de første til at oprette lokale fagforeninger
og organisere strejker. De var også toneangivende, når det drejede sig om at sprede
nye politiske ideer.
Danske faglærte arbejdere var imidlertid ikke kun dem som modtog inspiration
udefra, de tog også til Malmø eller andre svenske byer og til Norge med
det formål at oprette fagforeninger, så man kunne forhindre, at svenske eller
norske kolleger tog arbejde eller deciderede optrådte som strejkebrydere i f.eks.
København. Danske arbejdere gav også betydelige økonomiske midler til støtte
for strejker i andre lande, som det skete i forbindelse med storstrejken i 1909 i
Sverige, eller de modtog selv omfattende beløb fra andre arbejdere i andre lande
som under lockouten i 1899 (Mikkelsen 1992). Hvor svendene i lavstiden i stort
omfang havde været i stand til at kontrollere det lokale arbejdsmarked, medførte
liberaliseringen af produktionsstrukturen i løbet af det 19. århundrede, at de
faglærte arbejdere kom under pres og blev tvunget til at oprette landsdækkende
organisationer og endog brede solidariteten ud til arbejdere i andre lande. Det
betød imidlertid også, at i takt med at arbejderklassen øgede sin organisatoriske
og politiske magt på det nationale plan i løbet af det 20. århundrede, mistede
man interessen for det internationale solidaritetsarbejde.
STREJKER OG SOCIALE BEVÆGELSER
Strejkemønstret i de skandinaviske lande og for den sags skyld i hele Europa udviser
stor lighed, hvad der kan føres tilbage til de internationale økonomiske og politiske
79