Ladda ner för utskrift - Humanekologi Lunds universitet

GRÆNSELØS HISTORIE
Direkte påvirkning Indirekte påvirkning Strukturel påvirkning
Individniveau 1 2 5
Kollektivt niveau 3 4
Celle 1 omfatter det vi normalt forbinder med transnationale relationer, nemlig
bevægelser af individer, der rejser fra et land til et andet, opsamler ny viden og
erhverver sig nye erfaringer, som de bringer med sig tilbage. De fleste, som f.eks.
de vandrende svende, har et fast udgangspunkt, som de efter nogen tid vender
tilbage til, mens indvandrerne søger at tilpasse sig helt nye omgivelser. Nogle af
dem skaber en decideret transnational identitet i og med, at de cirkulerer mellem
oprindelsesland, opholdsland og eventuelt et tredje land. Celle 2 omfatter
den inspiration folk i almindelighed modtager i kraft af medierne, uddannelse
og anden kommunikation, der flyder på tværs af grænserne, mens celle 3 og 4
understreger, at nok handler individer, men at det ofte sker som repræsentant
for en organisation, bevægelse eller en stat. Erhvervsorganisationer og politiske
sammenslutninger er uhyre opmærksomme på, hvad der foregår i deres omgivelser
indenlands såvel som udenlands. Vi ser da også at nye organisationsstrukturer
og mobiliseringsformer er efterligninger af hvad organisationer og bevægelser i
andre lande har haft succes med. Den sidste celle 5 dækker over to tendenser:
For det første internationale økonomiske og politiske konjunkturer (inklusive
kriser), der ofte får afgørende betydning for levevilkårene i de enkelte lande; og
for det andet ændringer i den internationale magtstruktur, der ligeledes påvirker
staternes infrastruktur og de politiske grupperinger; som eksempel på sidstnævnte
kan peges på den nye verdensorden der fulgte efter både den 1. og 2. Verdenskrig,
og følgerne af Sovjetunionens opløsning i slutningen af 1980erne.
Pointen med de fem celler er ikke, at de forskellige former for grænseoverskridende
strømninger folder sig ud uafhængig af hinanden men derimod, at de
interagerer i en verden, som hele tiden er i bevægelse, og at der ikke eksisterer
sociale enheder – det være sig organisationer, bevægelser eller stater – der udvikler
sig uafhængig af omgivelserne. I de sidste to hundrede år har vi således været
vidne til et konstant spændingsforhold mellem opbygningen og konsolideringen
af nationalstaten som et næsten universelt organisationsprincip og på den anden
side transnationale og internationale – nogle vil sige globale – strømninger, der
konstant griber ind i og udfordrer staternes tilsyneladende autonomi.
83