Ladda ner för utskrift - Humanekologi Lunds universitet

82 FLEMMING MIKKELSEN
mlande eller forekomsten af internationale kriser, har nogle indvandrergrupper
og indvandrerorganisationer bevæget sig ind i et spændingsfyldt område (Sheffer
2003). Som eksempel kan nævnes kurdernes konflikt med den tyrkiske stat, som
fik mange kurdere i Danmark og generelt i Europa til at oprette organisationer,
der bevidst kæmpede for den kurdiske sag i Mellemøsten, eller tamilernes mobilisering
til støtte for deres landsmænd på Sri Lanka. Indvandrernes politiske
engagement førte flere gange til konflikter med den danske stat, men den helt
store modsætning opstod, da indvandrerne begyndte at mobilisere på en eksplicit
religiøs–politisk baggrund. Ikke mindst unge muslimers transnationale politiske
engagement har givet ophov til adskillige kontroverser med det danske samfund,
der kulminerede med Muhammed–krisen.
Når dette er sagt, skal det også pointeres, at indvandrerorganisationerne siden
1965 er gået fra at have en meget stærk tilknytning til hjemlandet til at orientere
sig mere og mere mod forholdene i Danmark (dette gælder selv de muslimske organisationer).
Denne tendens brydes især når internationale kriser eller konflikter
i indvandrernes hjemlande sætter sig igennem.
GRÆNSELØSE FORTÆLLINGER
Menneskers, organisationers og staters handlinger stopper ikke ved grænsen, men
indgår i et konstant samspil med mennesker og institutioner i andre lande. Der er,
som det også er fremgået af eksemplerne oven for, mange former for transnationale
forbindelser og påvirkninger på tværs af nationale grænser. For overskuelighedens
skyld har jeg klassificeret dem i fem grupper som vist i nedenstående tabel.
Hizb ut-Tahrir demonstration i København.