Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

Tyrkiet i 1989 dannede fast par med en person fra oprindelseslandet
eller tredjeland, gælder det for 50 pct. i 2003. Og hvor mere end 80
pct. af svarpersoner med oprindelse i Pakistan i 1989 dannede fast
par med en person fra oprindelseslandet eller tredjeland, gælder det
for ca. 60 pct. i 2003.
Hertil kommer, at da samme svarpersoner, som blev interviewet i
1989, ti år senere blev spurgt om deres pardannelse, viste det sig,
at flertallet af dem, som blev gift gennem familiesammenføring, var
blevet gift i en ung alder. Jo ældre svarpersonerne var, desto flere
giftede sig med en dansker (Schmidt & Jakobsen, 2000). Man kan
derfor antage, at andelen af personer ifølge nærværende undersøgelse,
som gifter sig med en person fra oprindelseslandet/tredjeland,
vil falde i takt med, at flere unge etablerer sig i faste pardannelser.
Dette tyder på, at der er en faldende tendens blandt etniske minoriteter
i Danmark til at gifte sig med personer, som kommer fra et
andet land end Danmark. Dette kan både skyldes nuværende dansk
lovgivning, hvor retskravet til familiesammenføring er sat til 24 år
(se kapitel 6), samt ændringer i selvforståelse: at de unge i stigende
grad identificerer sig med det land, som de bor i, og finder andre
kriterier for, hvem der umiddelbart er attraktive ægtefæller, hvad
enten disse drejer sig om religion, etnicitet eller noget andet. Endelig
kan ændringen skyldes, at både de unge og deres familier er medvidende
om, at et transnationalt ægteskab ikke altid er lykken, for
selvom ægtefællerne har samme etniske baggrund, kan de, på grund
af forskelle i deres opvækst, have forskellige normer og forventninger
til et parforhold (Werbner, 1999).
Sammenligner man i øvrigt tallene med undersøgelser af etniske
minoriteters pardannelsesmønstre i andre lande, er antallet af svarpersoner,
der indgår ægteskab med en person uden for Danmarks
grænser, overraskende lavt. For eksempel viser undersøgelser fra England,
at langt over halvdelen af pakistanske indvandrere og deres
børn giftede sig med en person udefra (Simpson, 1997; Shaw, 2001;
Samad & Eade, 2002). Ligeledes viser et statistisk studie fra Belgien,
at ca. 70 pct. af unge over 18 år med oprindelse i Tyrkiet var gift med
en person fra oprindelseslandet. Dette gjaldt dog ikke for efterkommere
eller indvandrere, der var kommet til landet som 0-6-årige. Her
var der en betydeligt lavere tendens til at gifte sig med en partner fra
udlandet/oprindelseslandet (Lievens, 1999).
112
A T V Æ L G E “ D E N R I G T I G E ”