Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

Andre undersøgelser viser, at den overvejende del af transnationale
ægteskaber finder sted med en person fra oprindelseslandet (Jeppesen,
1989; Lievens, 1999; Schmidt & Jakobsen, 2000). Men der
er også de unge, for hvem det ikke er attraktivt at indgå en relation
med en person fra samme oprindelsesland, bl.a. fordi de forventer,
at en sådan relation vil skabe en ubalance parterne imellem. Deres
forventning er, at en person, som kommer fra et land uden for Danmark
(evt. Europa), i større grad vil være afhængig af den person,
som har boet her hele sit liv:
For hvis jeg skal giftes med en, og han skulle være tyrker, så har jeg sagt
til mig selv, jeg vil ikke giftes med en eller anden fra Tyrkiet, som jeg
kender, eller som jeg senere kommer til at lære at kende, dernede fra en
eller anden lille landsby. Fordi han skal jo herop. Jeg gider ikke være den,
der skal passe på ham på den måde. Jeg vil gerne have en fra Danmark,
som ved, hvordan Danmark er i forvejen … For hvis jeg skulle have
ham med herop, så er det ligesom mig, der skal introducere ham for de
her ting. Og han skal lige vænne sig til landet. Jeg tror altså, det vil tage
sin tid. Det vil jeg ikke.
(Kvinde med oprindelse i Tyrkiet)
Det vigtigste er, hvis jeg skal giftes, at den kone, jeg finder, hun forstår
ting. Hun skal have respekt for mennesker og tale pænt, og hun skal forstå,
hvordan verden er bygget op. Hun skal selvfølgelig gå i skole. Hun
skal være integreret ligesom mig. Det nytter ikke noget, jeg henter en fra
Eritrea, og det er svært. Hvis jeg gerne ville giftes, så skal det være en fra
Europa. Fra mit eget land. På den måde, som forstår systemet.
(Mand med oprindelse i Eritrea)
For kvinderne kan det også have betydning, at en mand, der er
opvokset i Danmark eller Europa, kender og respekterer normer for
ligestilling mellem kønnene:
På et tidspunkt, så skal jeg giftes. Så ved jeg også, hvordan han skal være.
Jeg har lovet mig selv, at han skal være herfra, han skal ikke være fra
mit hjemland. Han skal være fra Europa. Så han kan forstå, at jeg er,
som jeg er. At jeg er så selvstændig, og at jeg vil gå i skole. Han skal ikke
kunne lægge grænser på mig. Ikke det der med, at mænd skal bestemme,
det vil jeg ikke have.
(Kvinde med oprindelse i Tyrkiet)
A T V Æ L G E “ D E N R I G T I G E ”
113