Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

med, hvordan man omgås personer af det andet køn, og derudover
kan de have urealistiske forventninger til, hvad et ægteskab indebærer:
Pigerne har nogle fuldstændig urealistiske prinsessedrømme om det at
blive gift, de bliver feteret, de får gaver, de får stor kjole, de får stor fest,
masser af mennesker på besøg, men ingen har fortalt dem om, hvad det
egentlig vil sige at være gift – hvad det egentlig vil sige at skulle leve så
tæt sammen med en ung mand.
Information til de unge om, hvad det vil sige at leve i et parforhold,
skal især gøre det klart, at “ægteskabet ikke er en billet til friheden”
– altså et liv, hvor man kan gøre, hvad man vil, fordi man flytter
hjemmefra. Det kan også gøre det mindre attraktivt at blive gift
tidligt.
Dialog med forældrene beskrives som særdeles vigtig, hvis de skal
undgå tvangsægteskaber. Indsatsen skal få de unge og deres forældre
til at tale sammen (fx i form af intervention), således at konflikter
mellem generationer kan løses. Dialogen kan give forældre og unge
et “fælles sprog” og gøre det muligt for dem at tale om emner, som
ellers let bliver hemmeligholdt. Dialog kan bibringe forældrene en
større forståelse af den unges situation og det liv, som han eller hun
ønsker at leve i Danmark, og dermed gøre det mindre attraktivt for
dem at opfordre den unge til et ægteskab med en person fra oprindelseslandet.
En ressourceperson siger, at:
Der vil altid være konflikter mellem generationerne, men konflikter skal
formindskes. Dialog er den eneste vej. At konfliktlovgive os ud af det
her, det kan vi ikke. Vi kan måske finde ud af, at de unge piger bliver
gift med en, undskyld udtrykket, “bondeknold” fra en landsby, som ikke
har så meget til fælles med den unge pige her ... når han kommer til
Danmark. Det kan vi forhindre, det er også det eneste, vi kan. Vi kan
også forhindre, at der kommer flere udlændinge til Danmark, men jeg
tror ikke, vi kan lovgive os ud af problematikken. Som sagt handler
det om, hvem jeg er, og ikke om, hvem jeg skal være. Så længe det er en
nedværdigende handling – også for pakistanerne – at have en kæreste,
eller et forhold til en mand overhovedet er forbudt. Så længe det er forbudt,
og så længe gruppen af pakistanere vil lægge pres på [det over for]
familien, så tror jeg ikke, der vil være problemer.
A K T U E L L E P O L I T I S K E T I L T A G O G F O R S L A G
223