Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

Det er dog langt fra alle kvindelige svarpersoner i undersøgelsen, der
ikke har lov til at deltage i fester eller andre aspekter af ungdomslivet.
En ung kvinde med oprindelse i Eksjugoslavien fortæller, at:
Jeg er en meget selvstændig pige og bestemmer meget selv. Gør, hvad jeg
har lyst til. Laver, hvad jeg har lyst til. Min mor og far har altid lært
mig: “Brug din sunde fornuft”, og har altid stolet på mig 100 procent,
og givet mig lov til mange ting, fordi de har opdraget mig godt og ved, at
jeg aldrig ville gøre noget, som ikke ville være godt for mig. Min far giver
mig selvfølgelig gode råd, og jeg kan snakke med ham om alt, og hvis der
er noget, jeg er usikker på, og hvis han ikke synes, det er en god ide, så
siger han det, og så siger han hvorfor, og siger: “Det er din beslutning”
... Der er ikke noget med, at han siger, at “det må du ikke”.
Andre kvinder beskriver, at de bruger andre sammenhænge end
majoritetens unge (fx fester i ungdomsklubber eller på gymnasier) til
at feste, og at de således får afprøvet denne del af ungdomskulturen
på en “lidt anden måde”:
Når jeg har fri, så er jeg meget sammen med mine veninder. Så bruger
jeg meget tid på mine veninder. Og vi holder fester. Jeg går ikke i byen.
Men vi holder pigefester hos nogen eller lejer et festlokale. Og så gør vi
det der eller hjemme hos hinanden. Kun mellem piger. Uden alkohol.
Med høj musik og dejlig mad. Mødrene, de kommer og tjekker, hvad vi
laver. De synes, det er rigtig godt.
(Ung kvinde med oprindelse i Tyrkiet)
Muligheden for at feste etableres i dette tilfælde af, at festen foregår
sammen med personer af samme køn, at der ikke drikkes alkohol,
og at forældrene har indsigt i og indflydelse på festens forløb. Festen
giver således mulighed for et fællesskab, som er pigernes eget, selvom
det sociale rum afgrænses af forældrenes kontrol af festens forløb
og deltagere.
Alligevel skal man være opmærksom på, at rammerne for, hvad henholdsvis
unge mænd og kvinder kan deltage i, er under forandring,
hvilket både unge og forældre beskriver i de kvalitative interview.
Nogle gange er der tale om direkte tilskyndelse fra forældrenes side,
og andre gange tale om, at en ældre bror eller søster står som garant
for, at deltagelse i fester ikke bringer uønsket opførsel med sig. Ældre
A T F I N D E E T S T Å S T E D – O G M Å S K E E N K Æ R E S T E
73