Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

givende uddannelse end ugifte. Dette gælder i højere grad efterkommere
end danskere og i højere grad kvinder end mænd. Blandt de
unge, som er gift, er næsten alle efterkommere gift med en indvandrer
eller efterkommer, og næste alle danskere er gift med en dansker.
Undersøgelsen viser også, at tidligt gifte mandlige og kvindelige
efterkommere har en mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse
efter endt uddannelse end andre efterkommere, mens en tilsvarende
sammenhæng ikke findes for danskerne, jf. Hummelgaard et
al., (2002). Jakobsen & Smith (2003), som bygger analyserne på det
samme datasæt, som anvendes i Celikaksoy et al. (2003), finder også
en stærk sammenhæng mellem alder ved ægteskab og uddannelsesniveau
for både kvinder og mænd blandt etniske minoritetsunge med
oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og Eksjugoslavien. En anden registerbaseret
analyse finder, at indvandrere med en dansk partner (enten
gift eller samlevende), som er i beskæftigelse, har en mindre risiko
for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet end indvandrere uden
en dansk partner. Omvendt har indvandrere med en dansk partner
og svag tilknytning til arbejdsmarkedet større sandsynlighed for at
blive integreret på arbejdsmarkedet end de øvrige indvandrere med
en svag tilknytning til arbejdsmarkedet (Dahl et al., 1998).
De spørgeskemadata, som anvendes af både Celikaksoy et al. (2003)
og Jakobsen & Smith (2003), blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet
i 1999, og de første analyser på dataene findes i Schmidt
& Jakobsen (2000). De svarpersoner, som ikke havde påbegyndt en
erhvervskompetencegivende uddannelse inden interviewtidspunktet
i 1999, blev spurgt om årsagen til dette. Schmidt & Jakobsen (2000)
viser, at blandt svarpersonerne med oprindelse i Tyrkiet havde 60 pct.
mænd og 68 pct. kvinder aldrig påbegyndt en uddannelse. Næsten
halvdelen af mændene fra Tyrkiet og en fjerdedel af kvinderne fra
Tyrkiet angav, at de var nødt til at arbejde, som begrundelse for, at
de ikke havde påbegyndt en uddannelse. Endvidere svarede 15 pct. af
kvinderne fra Tyrkiet, at årsagen var, at de skulle giftes/have barn, og
16 pct., at deres forældre ikke ville have, at de påbegyndte en uddannelse.
Den pågældende undersøgelse har ikke analyseret nærmere,
hvorfor så stor en andel af de tyrkiske mænd var nødt til arbejde, og
hvorfor ægteskab og børn forhindrer de unge tyrkiske kvinder i at
få en uddannelse, men svarene indikerer en sammenhæng mellem
forældrenes holdninger, pardannelse og uddannelse/beskæftigelse, jf.
Schmidt & Jakobsen (2000).
P A R D A N N E L S E S M Ø N S T R E O G I N T E G R A T I O N
153