Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

lov.” De siger: “OK.” [Spørgsmål: Laver man så en aftale og venter?]
Nej, vi har ikke aftaler. 4-5 år er en lang ventetid, og måske kommer
der en bedre mand.
At der sker en ændring i forhold til, hvem man kan se som mulige
emner, og at det ligeledes kan betyde, at gamle aftaler mellem familier
brydes, bakkes op af nogle af de interviewede ressourcepersoner,
der til dagligt arbejder med etniske minoriteter. En af disse ressourcepersoner
siger:
Jeg har da også indtryk af, at det [lovgivningen] sætter nogle tanker i
gang, når de [forældrene] nu ikke kan få det, som de gerne vil have det.
Hvis de har planlagt for 100 år siden, at min datter skal giftes med den
søn fra det land, det er en forlovelse, der har været i stand, siden de var
børn eller halvstore, og lige pludselig kommer udlændingeloven med nye
regler, så kan det slet ikke lade sig gøre, og så kan den her gom få lov at
tage hjem til hjemlandet, hvis det er det, det skal være. Det sætter nogle
tanker i gang, om det så decideret går hen og bliver, så man siger OK,
så skal det ikke være den, men så må vi finde en her i landet.
Lovgivningen ændrer således forældres og unges tankegang og praksis,
akkurat som den fungerer som buffer i forhold de slægts- og
familiebånd i hjemlandet, som man ikke ønsker at kappe. Ved at
kunne referere til en lovgivning, der betyder, at man ikke kan gifte
sine børn med en person fra oprindelseslandet, før de er 24, at det
kræver en sum penge, som mange ikke råder over, har man et tungtvejende
argument for, at familiesammenføring ikke er mulig. Der er
ikke tale om foragt eller bevidst brud på løfter i forhold til en anden
familie, men om omstændigheder, som man ikke selv er herre over.
Dette kan være til hjælp for nogle familier.
Dertil kommer så de ændringer i de unges holdninger til, hvem der
kan være mulige ægteskabspartnere, og hvor de ønsker at finde dem.
Her er der i mindre grad tale om den påvirkning, som lovgivningen
bringer med sig, og i større grad tale om en konsekvens af, at de unge
har boet størstedelen af deres liv i Danmark og foretrækker en person
med samme baggrund (se afsnit 4.3.3). At blive gift med en fra oprindelseslandet
anses for at være besværligt, idet svarpersonerne mener, at
den nytilkomne meget let kan blive afhængig af og underordnet den
herboende. En ung kvinde med oprindelse i Tyrkiet siger:
A K T U E L L E P O L I T I S K E T I L T A G O G F O R S L A G
219