Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

Spørgsmålet om, hvem der er den udfarende varierer, ikke blot mellem
familierne, men også inden for den enkelte familie. For ét barns
vedkommende kan der være tale om, at han/hun selv finder sin partner,
hvorimod der kan være tale om en langt mere kollektiv proces
for de følgende børn. En far med oprindelse i Tyrkiet fortæller om
sine døtres ægteskaber:
Den ene [datter] blev gift med en fra min side af familien. Men jeg pressede
hende ikke dengang. Hun [valgte] selv. Hun siger, at “jeg vil giftes
med ham”. Før de blev gift, boede han i Tyrkiet. De blev gift her. Og den
anden [datter], der var vi hjemme i Tyrkiet. Så der kommer mange [bejlere
til hende]… Så siger jeg, at jeg bestemmer ikke, hun bestemmer selv,
hvem vil hun giftes med. Hvis hun vil, så kan jeg [spørge] min familie
og andre fremmede folk: “Hvis min datter kan lide din søn, så må hun
godt gifte sig, men hvis hun ikke kan, så siger jeg nej til [bejleren].” Der
kommer mange [friere], og jeg snakker med dem, men hun siger: “Nej,
nej.” Der kommer en mere og snakker med [hende], og så siger hun, at
“jeg vil gifte mig med ham”. “Det er i orden,” siger jeg.
Og en far med oprindelse i Libanon siger:
Den måde, som vi arabere gør det på, det er, at man finder en pige og
lærer vedkommende at kende. Hvis det er en pige, som man godt kan
lide, så går man hen til forældrene og siger, jeg synes den pige skal være
min kone. Så går forældrene til dine forældre og snakker om det. Det er
det, man i Danmark kalder arrangeret ægteskab. Det er altid drengens
forældre, der kommer hen til pigens forældre og anmoder om hendes hånd
... I Danmark tager man fejl. Man tror, at det er forældrene, der tager
beslutningen, og vi børn ved ikke noget om det. Sådan var det i gamle
dage. Min kone og jeg har valgt hinanden. Vi havde kendt hinanden i
fire måneder, og så [lovede jeg] at gifte mig med hende, hvis det lykkedes
for mig at gøre det og det. Og til sidst lykkedes det, så sagde jeg: “Jamen,
jeg synes, vi skal giftes, hvis du har lyst.” Det blev hun selvfølgelig glad
for. Og hun gik hen og fortalte sin mor, at hun kender en mand, som
hun var forelsket i … Hendes forældre var positive [over for] det, så jeg
snakkede med mine forældre. Gik hen til hendes forældre og snakkede om
det. Hendes far har spurgt hende, om hun vil [mig]. Så sagde hun ja.
De bragte citater skitserer den ramme, som forberedelse, anmodning
om og forhandling af ægteskab foregår inden for. Rammen er
A T V Æ L G E “ D E N R I G T I G E ”
121