Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

I dette kapitel fokuseres der på samspillet mellem pardannelsesmønstre
på den ene side og integration af de etniske minoriteter på den
anden. I denne forbindelse anvendes begrebet integration først og
fremmest ud fra en deltagelsestilgang, hvor det især er deltagelse i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, der er i fokus (jf. afsnit
2.2.4). Omfanget af oplevet diskrimination inddrages også som en
indikator på integration.
De empiriske analyser af sammenhængen mellem integration og pardannelsesmønstre
laves på baggrund af spørgeskemadata og indeholder
sammenligninger af, om de etniske minoritetsunge, der er gift,
adskiller sig fra de øvrige mht. uddannelse, beskæftigelse og oplevet
diskrimination. De etniske minoritetsunge, som har en familiesammenført
ægtefælle, sammenlignes endvidere med de øvrige gifte. Det
er ikke muligt at lave sammenligninger af, hvorvidt de svarpersoner,
som har indgået et arrangeret ægteskab, adskiller sig fra de øvrige
svarpersoner, da det kun er en mindre del af ægteskaberne blandt
svarpersonerne, hvor forældre eller anden familie har været involveret
i at finde ægtefællen. Langt de fleste af svarpersonerne har selv
fundet deres ægtefælle, jf. kapitel 4. Det er heller ikke muligt at lave
en sammenligning af svarpersoner med en dansk ægtefælle og de
øvrige svarpersoner, da meget få er gift med en dansker. Analyserne
laves separat for mænd og kvinder. Selvom kapitel 4 viste, at pardannelsesmønstrene
varierer for de fem etniske minoritetsgrupper, er det
ikke muligt at lave særskilte analyser for de fem oprindelseslande på
grund af et relativt lavt antal interviewpersoner i spørgeskemaundersøgelsen.
Den præcise sammenhæng mellem de unges pardannelsesmønstre
på den ene side og deres integration på den anden side er antageligt
meget kompleks. Den er derfor særdeles vanskelig at indfange i
empiriske analyser. Fravælger nogle unge fx uddannelse, fordi de i
en ung alder skal giftes med en person fra oprindelseslandet? Eller
vælger nogle unge det tidlige ægteskab, fordi de ikke kan komme
videre i uddannelsessystemet? Eller er det andre faktorer, der på en
gang påvirker både uddannelsesvalg og valg vedrørende pardannelse,
såsom oplevelsen af at blive diskrimineret i det danske samfund?
Nogle gange inddrages uddannelse også som forklarende variabel i
analyser af pardannelsesmønstre, mens variable, som beskriver pardannelse,
andre gange inddrages som forklarende variable i analyser
P A R D A N N E L S E S M Ø N S T R E O G I N T E G R A T I O N
147