Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

More documents

Recommendations

Info

høres og er af betydning, men en ensidig forhandling mellem andre parter end den unge. Andre ægteskabsdefinitioner er blevet introduceret i forsøget på at nuancere, hvad arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber er, og hvad de ikke er. Et af disse begreber er gråzoneægteskabet, hvilket kan beskrives som “et arrangeret ægteskab, hvor der forekommer tvang” (Sareen 2003b): Betegnelsen kan siges at være et forsøg på at dække den glidende overgang imellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, fx når en ung igennem længere tid er blevet tilskyndet til at gifte sig med en person, som familien har fundet til ham/hende, og slutteligt siger ja, i frygt for, hvad en fortsat afvisning kan medføre (Sareen 2003a). Nærværende undersøgelse benytter sig ikke af begrebet “gråzoneægteskab”. Selvom overgangen mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er glidende, og det for en udenforstående er svært at sætte fingeren på, hvor grænserne mellem pres og tvang går (var der fx “blot” tale om en bemærkning, som blev sagt lidt hårdt i et øjebliks ophidselse, eller var der i virkeligheden tale om en trussel, om en krænkelse, om en voldshandling?), anser vi det for vigtigt at gøre forsøget. At anvende præcise begreber er af betydning inden for den aktuelle debat – hvad er det for afgrænsede genstandsfelter, man forholder sig til, og hvordan forholder de sig til hinanden – bl.a. for at kunne konkretisere og forholde sig direkte til det centrale spørgsmål, som både debatten og forskningen på området stiller: Har unge med etnisk minoritetsbaggrund selvbestemmelse, medbestemmelse eller ingen bestemmelse i deres valg af ægtefælle? Et andet begreb, som spiller en rolle i såvel debat som definition af tvangs- og arrangerede ægteskaber, er begrebet kærlighedsægteskabet. Et kærlighedsægteskab kan defineres som et ægteskab, “der er blevet etableret på baggrund af følelser mellem to unge, der selv har fundet hinanden og giftet sig med eller uden deres forældres accept” (Rytter, 2003). Kærlighedsægteskabet kan siges at være den ægteskabsform, som de fleste medlemmer af majoritetsbefolkningen i <strong>Danmark</strong> forbinder deres ægteskab/forventninger til et kommende ægteskab med. I denne undersøgelse anvendes begrebet både som en modsætning til tvangsægteskabet, men også som et begreb, der problematiserer, hvad et arrangeret ægteskab er. Kan kærlighed også være baggrund I N D L E D N I N G 43
for et arrangeret ægteskab? Kan individualiseret kærlighed spille en rolle inden for rammerne af det arrangerede ægteskab, eller er denne type ægteskab ensidigt baseret på, hvad der defineres som fornuftigt ud fra kollektivets/familiens behov (Bredal, 1999)? På samme måde som undersøgelsen undersøger rammer for og indhold af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, undersøger den også rammerne for kærlighedsægteskabet. Taler vi om én, utvetydig og snæver måde at bevæge sig hen mod/indgå ægteskab på, eller dækker kærlighedsægteskabet over en bredere vifte af praksisser? Denne undersøgelse søger bl.a., på baggrund af det indsamlede datamateriale, at beskrive arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne definitioner. Samtidig søger undersøgelsen at udvide og nuancere definitionerne, især ud fra et element, som er væsentligt i forhold til arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, nemlig spørgsmålet om graden af forhandling. Hertil kommer analyser af forholdet mellem de momenter af individuelt valg og følelser, der kendetegner henholdsvis kærlighedsægteskabet og det arrangerede ægteskab. Spørgsmålet om selvbestemmelse, men også præferencer i valg af ægtefælle, og processen, der fører dertil, er af betydning for forståelsen af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Ønsker de unge fx, at forældrene skal deltage i processen, finder de det væsentligt at tage hensyn til dem, eller er sådanne hensyn underordnede? Har de i det hele taget et reelt valg, eller er det blot noget, som de forestiller sig og/eller fremhæver over for andre? Nogen forskningslitteratur (fx Mørck, 1998) beskriver tilfælde af alvorlige brud, når en ung med etnisk minoritetsbaggrund har valgt efter sit eget hjerte og dermed brudt den traditionelle ramme for, hvordan et ægteskab kommer i stand inden for gruppen. Andre studier beskriver, hvordan det personlige valg så at sige væves ind i det traditionelle mønster for ægteskab (Berg, 1994), og hvordan de unge udvikler strategier for, hvordan deres individuelle behov og ønsker kan opfyldes gennem disse (Rytter, 2003). At fokusere på, om der er plads til individuelle valg inden for traditionelle ægteskabsformer, og i givet fald hvordan der er det, er således også et element, som må afdækkes i nærværende undersøgelse. Er der en skarp afgrænsning mellem, hvad vi kan kalde kollektivistiske/familieorienterede former for ægteskab på den ene side og individbaserede former for ægteskab på den anden, 44 I N D L E D N I N G
Page 2 and 3: PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITE
Page 4 and 5: Rapporten er skrevet af seniorforsk
Page 6 and 7: At tvangsægteskaber i det hele tag
Page 8 and 9: indsigelse. Arrangerede ægteskaber
Page 10 and 11: tilknytning sammenlignet med både
Page 13 and 14: I N D HOL D 12 F O RO R D 2 R E S U
Page 15: 5 PA R DA N N E L S E S M Ø N S T
Page 18 and 19: Datagrundlaget for undersøgelsen e
Page 20 and 21: fire gange så mange kvinder (55 pc
Page 22 and 23: Nogle forældre giver udtryk for at
Page 24 and 25: Hvor stor forældres og anden famil
Page 26 and 27: For at fastslå, om der er tale om
Page 28 and 29: nelse og arbejde, i større omfang
Page 30 and 31: Ser man på den aktuelle lovgivning
Page 32 and 33: På det direkte, individbaserede pl
Page 34 and 35: viser, at kultur er central - ikke
Page 36 and 37: således ikke blot én mulighed bla
Page 38 and 39: karakteristik af de personer, som e
Page 40 and 41: afgrænsning gør på den ene side,
Page 42 and 43: elevant i den forbindelse, er, om d
Page 46 and 47: eller er der tale om glidende overg
Page 48 and 49: Ud over deltagelse i uddannelsessys
Page 50 and 51: Spørgsmålet er, hvilke reelle eff
Page 52 and 53: Tabel 2.1 Unge-interview (kvalitati
Page 54 and 55: dækkende foreninger og aktører. H
Page 56 and 57: Tabel 2.5 Svarprocent for personer
Page 58 and 59: En analyse af bortfaldet i en spør
Page 60 and 61: en mere sammensat gruppe: 20 pct. e
Page 63 and 64: K A P I T E L 3 AT F I N DE E T S T
Page 65 and 66: er specielt for etniske minoritetsu
Page 67 and 68: Tabel 3.1 17-27-årige etniske mino
Page 69 and 70: at tale dansk er bare en automatisk
Page 71 and 72: Tabel 3.2 17-27-årige etnisk minor
Page 73 and 74: ehandling, er der andre kvinder, de
Page 75 and 76: søskende kan således fungere som
Page 77 and 78: skabsperspektiv, men også i et ide
Page 79 and 80: paradigmer inden for ungdomskulture
Page 81 and 82: som det på længere sigt kan være
Page 85 and 86: Når jeg har en kæreste, så siger
Page 87 and 88: strategier for, hvordan de bedst ka
Page 91 and 92: deres forældre i forhold til dansk
Page 93 and 94: lov til. Det er så min faste holdn
Page 95 and 96:
står dem nær. Også sådanne forh
Page 97 and 98:
At miste autoritet skal ses som tæ
Page 99 and 100:
B I L A G S T A B E L L E R Bilagst
Page 101 and 102:
K A P I T E L 4 AT VÆ L G E “ DE
Page 103 and 104:
Kvinderne i nærværende undersøge
Page 105 and 106:
Oplevelsen af, at der sker en ændr
Page 107 and 108:
Skal jeg giftes, så skal det være
Page 109 and 110:
ærer tørklæde. Den etniske minor
Page 111 and 112:
Tabel 4.4 17-27-årige etniske mino
Page 113 and 114:
Tyrkiet i 1989 dannede fast par med
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
4.3.5 Skal forældrenes forventning
Page 119 and 120:
Jeg syntes ikke, at det betød noge
Page 121 and 122:
samtale mellem forældre og en selv
Page 123 and 124:
væsentlig, både når man forklare
Page 125 and 126:
det rigtige” til bunds, og fordi
Page 127 and 128:
“Jamen, skal vi ikke lige snakke
Page 129 and 130:
Kun to af svarpersonerne i den kval
Page 131 and 132:
som er opvokset i Danmark, men tilh
Page 133 and 134:
Så mødes familierne. De opnår en
Page 135 and 136:
- inden for hvilke grupper det er s
Page 137 and 138:
selvværd og autoritet. Den fortsat
Page 139 and 140:
var meget sårbar på det tidspunkt
Page 141 and 142:
En dansk undersøgelse af 3 år gam
Page 143 and 144:
B I L A G S T A B E L L E R Bilagst
Page 145:
Bilagstabel B.4.5 17-27-årige etni
Page 148 and 149:
I dette kapitel fokuseres der på s
Page 150 and 151:
Lievens (1999) og Qian et al. (2001
Page 152 and 153:
Lievens ser på valg af ægtefælle
Page 154 and 155:
givende uddannelse end ugifte. Dett
Page 156 and 157:
undersøgelsen defineret ud fra for
Page 158 and 159:
Som beskrevet i kapitel 3 oplyser e
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Indvandrerstatus, forældrekapital,
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
holdninger til deling af husarbejde
Page 170 and 171:
indeholder kapitlet også en sammen
Page 172 and 173:
punktet. Sammenligningerne laves de
Page 174 and 175:
Figur 5.1.b 21-28-årige kvindelige
Page 176 and 177:
Figur 5.2.b 21-28-årige kvindelige
Page 178 and 179:
Figur 5.3.a 21-28-årige mandlige e
Page 180 and 181:
Figur 5.4.a 21-28-årige mandlige e
Page 182 and 183:
sen tyder dermed ikke på, at de et
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Bilagstabel B.5.10.a 17-28-årige e
Page 190 and 191:
Bilagstabel B.5.10.e 17-28-årige e
Page 192 and 193:
Bilagstabel B.5.12 21-28-årige etn
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 199 and 200:
K A P I T E L 6 A K T U E L L E P O
Page 201 and 202:
Organisationen Indsam rapporterede,
Page 203 and 204:
Endvidere må den ægtefælle, der
Page 205 and 206:
kerheden understreges bl.a. af hør
Page 207 and 208:
som selv er familiesammenført og h
Page 209 and 210:
klædt), fordi de personer, der kom
Page 211 and 212:
Rent ud sagt, så synes jeg, det er
Page 213 and 214:
Man kan ikke bare sige, at “hvis
Page 215 and 216:
kontoen, og samtidig med 24 år for
Page 217 and 218:
medlemmer. Kæresteri og ægteskab
Page 219 and 220:
allerede et værditab for forældre
Page 221 and 222:
Hvis jeg skal giftes med en, og han
Page 223 and 224:
for viden, og hvor der fokuseres p
Page 225 and 226:
Dialogen med forældrene er vigtig,
Page 227 and 228:
land, men ellers, hvis man ser bort
Page 229 and 230:
6.6 Perspektivering Svarpersoner i
Page 231:
og minoritet, hvor minoriteten opfa
Page 234 and 235:
Bloul, R. (1996) Engendering Muslim
Page 236 and 237:
Forslag til Lov om Ændring af Udl
Page 238 and 239:
IZA Discussion paper 749/Working Pa
Page 240 and 241:
Mørck, Y. (2001) Etniske minoritet
Page 242 and 243:
Schmidt, G. (2004b) Islamic Identit
Page 244 and 245:
Ægteskabsloven (1969) Lov nr. 256
Page 246 and 247:
02:10 Christensen, E. & Egelund, T.
Page 248 and 249:
03:08 Lausten, M. & Sjørup, K.: Hv
Page 250 and 251:
Social Forskning er instituttets ny
show all

Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?