Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark - SFI

sted. Den sker indirekte i de rammer og ud fra de konventioner, som
familien lever efter. Kvinden udtrykker, at disse er uforanderlige, når
det gælder hendes eget liv (hun har altså svært ved at forhandle).
Men ændringen kan ske i forhold til hendes børn, dvs. i forhold til
den familie, hvori hun selv med tiden bliver en autoritet.
Andre af svarpersonerne er overbeviste om, at de kan flytte (altså,
forhandle) de rammer og begrænsninger, som forældrene opstiller.
Det kommer så at sige an på, om man er “sat i situationen”:
Det værste, der kunne ske [i forhold til forældrene]? Måske det der med,
hvem man vælger som [partner], når man skal giftes. De vil meget gerne
have, at det bliver inden for vores egen kultur. Men hvis jeg fx kom ind
med en dansk pige og vil giftes med hende, så vil de først være meget skeptiske,
men så tror jeg bare, at de derefter vil acceptere det. Det tror jeg
ikke, vil være det store problem. Det vil de. Det er jeg helt sikker på.
(Mand med oprindelse i Tyrkiet)
Men hvorfor er det så, at rammerne for det kulturelt acceptable er
mere statiske og muligheden for forhandling er mindre i nogle familier
end andre? Hvordan ser disse familier ud? Nogle af de kvalitative
data tyder på, at det særligt er i de familier, som oplever en social
marginalisering i det danske samfund, at forældrene er tilbøjelige til
at ville kontrollere deres børn og unge. En ressourceperson med lang
erfaring inden for arbejdet med etniske minoritetsfamilier siger:
De familier, vi har været i kontakt med, de er i forvejen ramt af udstødelse,
udstødelse af arbejdsmarkedet og det danske samfund. Deres eneste
kontakt til samfundet består i “det forstår jeg ikke” besøg hos lægen,
samtaler hos sagsbehandleren, A-kassen. Det er den kontakt, de har.
Bliver de også udstødt af det fællesskab, de lever i, så har de næsten ingen
kontakt, intet netværk overhovedet… Derfor kan man sige, at overlevelse
for familien samlet set bliver påvirket af den unges valg, ud over at relationen
mellem forældrene bliver dårligere, og en far måske, som får ny
status, meget ny status. Der er tale om familiens samlede overlevelse.
Man skal således være opmærksom på, at de etniske minoriteters marginalisering
i det danske samfund kan styrke bestræbelse på at holde
fast i de bånd, som familien har til oprindelseslandet. Her er der tale
om netværk, hvor man som familie søger at fastholde en identitet af
A T V Æ L G E “ D E N R I G T I G E ”
135