Ligebehandling - status og fremtidsperspektiver - Danish Institute for ...

“Borgerne §67: har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer
med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden”. 149
I § 69 i Grundloven hedder det: “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold
ordnes nærmere ved lov”. 150 En sådan lov eksisterer ikke.
Den evangelisk-lutherske kirke har en privilegeret særstilling i Grundloven.
Derved har andre religioner ikke lige muligheder med den evangelisklutherske
kristendom, og derved kan man mene, at religionsfrihed i dansk
sammenhæng ikke indebærer en forpligtelse om ligebehandling af alle
trossamfund og disses individuelle medlemmer. 151 Staten støtter Folkekirken
økonomisk og har formelt kontrol over den. En del af præstelønningerne
betales gennem de direkte skatter, og staten sørger endvidere for
økonomisk tilskud til istandsættelse af selve kirkebygningerne. Administrative
opgaver i relation til kirken, for eksempel opkrævning af kirkeskatten,
påtager det offentlige sig ligeledes, og den teologiske uddannelse
af Folkekirkens præster er en godkendt universitetsuddannelse. 152 Andre
trossamfund besidder ikke disse privilegier. Man er nødt til at inddrage
Grundlovens ’religionshierarki’ for at kunne forstå, hvorfor ligebehandling
af religiøse individer ikke er en realitet i det danske samfund.
Anerkendte og godkendte trossamfund
Udover Folkekirkens privilegerede særstilling i Grundloven opereres der
yderligere i Grundloven med en skelnen mellem anerkendte og godkendte
trossamfund uden for folkekirken. Anerkendte trossamfund 153 har lov til
at foretage navngivning og vielser med borgerlig gyldighed, men siden
1969 har man ikke anerkendt trossamfund. Med den ny ægteskabslov fra
1970 (Grundlovens § 16) kan trossamfund ikke længere opnå betegnelsen
’anerkendte trossamfund’, men i stedet blive godkendt af Kirkeministeriet.
Godkendte trossamfund har ikke samme bemyndigelse som anerkendte
trossamfund. For deres vedkommende bliver der givet en vielsesbemyndigelse
til trossamfundets præster af Kirkeministeriet. De præster inden for
de godkendte trossamfund, som har fået vielsesbemyndigelse, kan ikke
navngive med borgerlig gyldighed eller foretage dødsfaldsregistrering;
disse funktioner kan kun varetages af Folkekirken. Der er dog ved at ske
149) Grundlovens § 67
150) Grundlovens § 69
151) NEL’s historie 2003: 108-111
152) Lassen 2000: 133-134
153) Der findes ti anerkendte trossamfund i Danmark.
De seks diskriminationsområder
103