Ligebehandling - status og fremtidsperspektiver - Danish Institute for ...

More documents

Recommendations

Info

De seks diskriminationsområder 120 Former for diskrimination udbredt på området seksuel orientering Diskrimination på grund af seksuel orientering forekommer dog stadig i det danske samfund, f.eks. ved forskellige former for afstandtagen på forskellige niveauer i samfundet. Det kan eksempelvis være stereotype forestillinger og fordomme om det at være bøsse eller lesbisk, som kan give sig til kende gennem chikanerier og/eller mobning. Disse former for diskrimination kan være vanskelige at synliggøre og i sidste ende at dokumentere. I dag er det vigtigste værktøj mod diskrimination på arbejdsmarkedet EUdirektivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 182 hvorfor implementeringen af dette er af høj prioritet. Indirekte diskrimination udspiller sig desuden på børnefamilieområdet, hvor det at opnå fælles forældremyndighed for par af samme køn er koblet til en meget kompleks procedure. Heteroseksuelle kan til sammenligning opnå anerkendelse som forældre ved en simpel procedure. Kerneproblemer med diskrimination indenfor området seksuel orientering Kerneproblematikker med diskrimination på baggrund af seksuel orientering eksisterer som sagt på arbejdsmarkedsområdet og indenfor det retspolitiske område, herunder børneområdet, udlændingeområdet og det familieretlige område (registreret partnerskab og kirkelig vielse). Arbejdsmarkedet Trivselsproblemer i arbejdsmiljøet kan komme til udtryk på forskellig vis, i form af f.eks. bagtalelse, rygtedannelse, udfrysning og verbal chikane. Det kan i sidste ende have psykisk invaliderende konsekvenser for den enkelte, hvilket kan komme til udtryk som angst, manglende selvværd, depression, og tilfælde, hvor bi- eller homoseksuelle siger deres job op. Problematikken er i dansk sammenhæng kun belyst i ringe omfang, 183 men eksempelvis peger videnskabelige undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet i Sverige på fænomenets udbredelse og alvorlige karakter. 182) Formålet med ’beskæftigelsesdirektivet’ er at undgå forskelsbehandling af arbejdstagere på grund af seksuel orientering mv. 183) Catinet har for Ugebrevet A4 og i samarbejde med LBL for nylig foretaget en undersøgelse af homoseksuelles vilkår på arbejdsmarkedet, Ugebrevet A4 , 08.08.2005. Se arbejdsmarked.lbl.dk for baggrundsoplysninger og kildemateriale.
Homoseksuelle børnefamilier Kerneproblematikker omkring homoseksuelle børnefamilier hænger sammen med det faktum, at det er vanskeligt at blive anerkendt som forældre. I dag er den eneste måde et par af samme køn, typisk lesbiske, kan blive anerkendt som forældre på, at foretage en stedbarnsadoption. Dog er stedbarnsadoption for par af samme køn kun mulig, såfremt der er indgået registreret partnerskab (jf. Partnerskabsloven). Et u-gift (ikke-registreret) par kan således ikke anerkendes som forældre. Reglerne knyttet til stedbarnsadoption, er endvidere komplicerede og omfatter både: 1) Adoptionslovens 3-måneders-regel, som går ud på, at stedbarnsadoption tidligst kan finde sted, når barnet er 3 måneder gammelt, 2) Børnelovens 6-måneders-regel, som siger, at der kan rejses faderskabssag indtil 6 måneder efter barnets fødsel, 3) 2-års-reglen, der er en fastslået praksis, som stiller krav om, at stedbarnsadoption kun kan finde sted, når forælderen og ansøger på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 2 år. Hele processen igangsættes ved, at den nybagte mor i en lesbisk børnefamilie, hvor der ikke er en kendt far, stilles for en dommer. Som en konsekvens af den manglende adgang til at blive anerkendt som forælder ved barnets fødsel, kan medmødre ikke få ’fædreorlov’, altså de 14 dages orlov, en far har ret til ved fødslen. Et andet problemområde er spørgsmålet om overhovedet at stifte familie. En række lande har tilladt, at par af samme køn kan adoptere ’fremmedbørn’, dvs. ikke-stedbørn. Forslag herom har været fremsat i Danmark, og Børnerådet har støttet disse. Fertile lesbiske kan blive gravide ved simpel insemination, men dette kan i dag kun ske i ikke-lægeligt regi, idet læger ikke må behandle lesbiske med kunstig befrugtning. Herved står lesbiske anderledes end andre kvinder i forhold til støtte fra det offentlige (sygesikring). Infertile lesbiske kan derimod, ifølge loven, slet ikke behandles. Det betyder, at en læge skal skelne mellem patienter, som fejler det samme, f.eks. har lukkede æggeledere efter sygdom: Den ene, som har en mandlig partner, kan behandles, den anden, som har en kvindelig partner, kan ikke. Det betyder, at læger skal bruge ikke-lægelige kriterier til at sortere patienterne. 184 Asyl og familiesammenføring På det udlændingeretlige område drejer problematikkerne sig om asyl og familiesammenføring. Man arbejder indenfor seksuelorienteringsområdet med at yde individuel rådgivning til homo- og biseksuelle asylansøgere og forsøger at sikre, at de relevante oplysninger i sager kommer frem, så der 184) En række lande tillader fertilitetsbehandling af lesbiske. De seks diskriminationsområder 121
Page 1 and 2:
Ligebehandling Status og fremtidspe
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Intr
Page 5 and 6:
Seksuel Orientering . . . . . . . .
Page 7 and 8:
Forglemmelse på arbejdsmarkedet. .
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Introduktion Ikke-diskri
Page 11 and 12:
vende en horisontal tilgang til fre
Page 13 and 14:
IMR har således haft til hensigt a
Page 15 and 16:
kusområder, de hver især arbejder
Page 17 and 18:
Mangfoldighedsledelse: MIA-modellen
Page 19 and 20:
Reel lighed Forbud mod diskriminati
Page 21 and 22:
de mere ressourcestærke områder.
Page 23 and 24:
gangspunktet neutrale handlinger, d
Page 25 and 26:
sikringsselskab, og alle, som er bo
Page 27 and 28:
Kapitel 3. Ligebehandlingslovgivnin
Page 29 and 30:
Danmark har tiltrådt EMRK og inkor
Page 31 and 32:
Størstedelen af dansk lovgivning o
Page 33 and 34:
Lov om ligebehandling af mænd og k
Page 35 and 36:
områder, så som sundhedspleje, so
Page 37 and 38:
grund af race m.v. suppleret af et
Page 39 and 40:
Kapitel 4. De seks diskriminationso
Page 41 and 42:
Man appellerer derfor i dag inden f
Page 43 and 44:
Forståelse af Ligebehandling på o
Page 45 and 46:
Arbejdsmarkedet Som sagt er det i h
Page 47 and 48:
liver påtvunget nogle andre. Et ek
Page 49 and 50:
aldersområdet, oftest har fokus p
Page 51 and 52:
Handicap Emancipationshistorisk ind
Page 53 and 54:
Fra 1980’erne knæsættes begrebe
Page 55 and 56:
minimal i sammenligning med øvrige
Page 57 and 58:
Solidaritetsprincippet indebærer,
Page 59 and 60:
Tilgængelighed i forhold til tekno
Page 61 and 62:
ligebehandling er det nødvendigt a
Page 63 and 64:
som overhovedet muligt. Det inklude
Page 65 and 66:
over kønnets betydning på alle ni
Page 67 and 68: markedet, i familien og i samfundet
Page 69 and 70: procent kvindelige topchefer i det
Page 71 and 72: ing, handicap og religion. 81 Den a
Page 73 and 74: på linje med andre. Den magtbalanc
Page 75 and 76: konstruerede forestilling om mænds
Page 77 and 78: på banen, kaldet ’Indvandrerfore
Page 79 and 80: ettigheder for minoritetsgrupper og
Page 81 and 82: Heri hedder det om “Det bærende
Page 83 and 84: I det endelige beslutningsforslag h
Page 85 and 86: uafhængig og selvstændig status p
Page 87 and 88: Nævnet for Etnisk Ligestilling ned
Page 89 and 90: Former for diskrimination udbredt p
Page 91 and 92: spurgte særligt oplevet modvilje o
Page 93 and 94: i samfundet. Endvidere er der en te
Page 95 and 96: modtage fuld folkepension i Danmark
Page 97 and 98: Religion og tro Islam er Danmarks n
Page 99 and 100: de største trosretninger i Danmark
Page 101 and 102: “Borgerne §67: har ret til at fo
Page 103 and 104: kologisk aspekt. Juraen er som sagt
Page 105 and 106: Mangfoldighedsstrategier er forsøg
Page 107 and 108: personlige følelse af anerkendelse
Page 109 and 110: des, men det er stadig komplekst at
Page 111 and 112: kerne omkring religion og tro, at d
Page 113 and 114: seredes straffelovens bestemmelser
Page 115 and 116: Børnefamilier I 90-erne blev børn
Page 117: de lesbiske bar en sort (for ’aso
Page 121 and 122: tualet (ingen håndspålæggelse og
Page 123 and 124: Religion og tro Religion er typisk
Page 125 and 126: proces til bekæmpelse af diskrimin
Page 127 and 128: Der findes specifikke FN ikke-diskr
Page 129 and 130: Idet det lægges til grund, at disk
Page 131 and 132: delt statistik, benchmarking, køns
Page 133 and 134: neske. 205 Sektion 75 i NI Act 1998
Page 135 and 136: skal udfylde og aflevere til ’The
Page 137 and 138: adskille sig fra flertallet. Anerke
Page 139 and 140: tiden udvikles. Mangfoldighedsledel
Page 141 and 142: man starte i begge modellens retnin
Page 143 and 144: Danmark Der er ingen retlig forplig
Page 145 and 146: Klageadgang I Danmark findes et omf
Page 147 and 148: Det er IMR’s vurdering, at et hor
Page 149 and 150: ende at have skabt grundlaget for a
Page 151 and 152: ger, på baggrund af de indkomne fo
Page 153 and 154: 3. Tredje led af handlingsplanen: W
Page 155 and 156: Ligebehandling på den politiske da
Page 157 and 158: • Create the basis for developing
Page 159 and 160: The instruments are as follows: •
Page 161 and 162: Bibliografi Alev, Fatih (2001): Mus
Page 163 and 164: Kamali, Masoud (2001): “Segregati
Page 165 and 166: Østergaard, Bent (1983): Indvandre
Page 167 and 168: Bilag Bilag 1. Ligebehandlingsudval
Page 169 and 170:
Dokumentations- og rådgivningscent
Page 171 and 172:
foreningens specielle opgave at sik
Page 173 and 174:
Bilag 3.a Rådet for Menneskerettig
Page 175 and 176:
Bilag 3.b Rådet for Menneskerettig
Page 177 and 178:
179 Bilag
Page 179 and 180:
181 Bilag
Page 181 and 182:
183 Bilag
Page 183 and 184:
185 Bilag
Page 185 and 186:
187 Bilag
Page 187 and 188:
189 Bilag
Page 189 and 190:
skelner mellem tre forskellige slag
Page 191:
3R metoden 3R er en metode udviklet
show all

Ligebehandling - status og fremtidsperspektiver - Danish Institute for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?