Ligebehandling - status og fremtidsperspektiver - Danish Institute for ...

Klageadgang
I Danmark findes et omfattende domstolssystem, ombudsmandsinstitutioner
og en lang række klageinstanser inden for bestemte sagsområder i
form af nævn og råd m.v. Herudover har borgere mulighed for at indbringe
deres sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den internationale
domstol samt til FN’s komitéer i henhold til de menneskeretlige
konventioner, Danmark har tiltrådt. I visse tilfælde er der endvidere mulighed
for at få forelagt en sag for EF-domstolen.
På ligebehandlingsområdet findes i Danmark særlige klageorganer på to
områder. Det ene er Ligestillingsnævnet, som modtager individuelle klager
over diskrimination på grund af køn. Det andet organ er Klagekomitéen
for Etnisk Ligebehandling ved IMR, som behandler konkrete klager
over diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse.
For både Ligestillingsnævnets afgørelser og Klagekomitéens udtalelser
gælder, at de ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Når nævnet har truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe
sagen for domstolene. Hvis nævnets afgørelse eller et forlig, der er
indgået for nævnet, ikke efterleves, skal nævnets sekretariat på klagerens
anmodning og på dennes vegne indbringe sagen for domstolene.
Efterlevelse af komitéens udtalelser kan ikke på samme måde indbringes
for domstolene, og der er ingen bestemmelse om, at komitéens sekretariat
efter klagerens anmodning og på dennes vegne skal indbringe spørgsmålet
om efterlevelse af komitéens udtalelse til domstolene. Derimod kan komitéen,
hvis den finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod
forskelsbehandling, henstille, at der meddeles fri proces til klagere, der opfylder
retsplejelovens betingelser herfor. En afgørende forskel mellem de
to klageorganer er, at Nævnet kan tildele godtgørelse og i særlige tilfælde
underkende en afskedigelse. Dette er ikke tilfældet for Klagekomitéen.
Personer, der vil klage over diskrimination på grund af alder, handicap, religion
og tro eller seksuel orientering har, som skitseret i kapitel 3, adgang
til det arbejdsretlige system eller til det almindelige domstolssystem. Med
andre ord har personer, der mener sig diskrimineret af disse årsager, ikke
samme klagemuligheder, som personer, der mener sig diskrimineret på
grund af køn, race eller etnicitet.
Redskaber i det danske arbejde til fremme af horisontal ligebehandling
147