15.07.2013 Views

Revisorlovgivning i internationalt perspektiv - Erhvervsstyrelsen

Revisorlovgivning i internationalt perspektiv - Erhvervsstyrelsen

Revisorlovgivning i internationalt perspektiv - Erhvervsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

9.2. Gældende danske regler

Revisorlovens § 12, der omhandler krav til ejerskab mm. af revisionsvirksomheder,

indeholder i stk. 7 en hjemmel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte

nærmere regler om underskriftsforhold i revisionsvirksomheder. Af

bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at det navnlig er kravet i lovens § 2,

stk. 2, om, at opgaver i henhold til loven alene må udføres af revisorer i statsautoriserede

og registrerede revisionsvirksomheder, der nødvendiggør særlige regler

om underskriftsforhold i revisionsvirksomheder.

Hjemlen i loven er udnyttet i § 3 i bekendtgørelse nr. 739 af 21. august 2003 om

revisionsvirksomhed, hvor det hedder:

»Når en revisor afgiver erklæring i henhold til lovens § 1, stk. 2, skal såvel revisors

navn og titel som revisionsvirksomhedens navn fremgå i forbindelse med

revisors underskrift.«

Revisorloven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber mv. og supplerende

beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der

kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens

eget brug, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.

Revisorlovens anvendelsesområde er altså bredere end fællesskabsrettens lovpligtige

revision og er ikke begrænset til kun at omfatte revisionspåtegninger

efter fællesskabsretten, men omfatter alle former for revisionspåtegninger og

erklæringer, som revisor afgiver – lovpligtige som frivillige, hvilket er fremhævet

i lovbemærkningerne til revisorlovens § 1, stk. 2.

Revisorloven omfatter således både revisionspåtegninger vedrørende lovpligtig

revision og revisionspåtegninger vedrørende frivillig revision, herunder revisionspåtegninger

på frivillig revision for andre virksomhedsformer end selskaber,

såsom virksomheder i årsregnskabslovens regnskabsklasse A eller andre former

for virksomheder, i form af eksempelvis ikke-erhvervsdrivende fonde og investeringsforeninger

efter den finansielle lovgivning.

Begrebet »erklæringer« dækker over forskellige former for udtalelser fra revisor

og ikke alene revisionspåtegninger på regnskaber i henhold til årsregnskabsloven.

Eksempelvis dækker erklæringer over situationer, hvor revisor skal udtale

sig om et isoleret element af en virksomheds økonomi og regnskabsmæssige forhold,

eller om, hvorvidt betingelserne for at anvende en specifik ordning er

opfyldt, som eksempelvis en tilskudsordning.

157

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!