Danmark før og nu (PDF)

Hvad siger grundloven?
Grundloven er den øverste lov i Danmark. Folketinget skal derfor respektere
grundloven og kan ikke vedtage love, der strider mod grundloven. Grundloven
fastsætter de vigtigste spilleregler for det nationale demokrati i Danmark.
Grundloven indeholder blandt andet regler om:
– statens øverste organer – Folketinget, regeringen og domstolene –
og forholdet imellem dem
– valg af medlemmer til Folketinget
– vedtagelse af love
– den danske stats forhold til omverdenen
– den danske folkekirke
– det lokale selvstyre
Grundloven sikrer og beskytter desuden flere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Det drejer sig blandt andet om retten til frit at give udtryk for sine
holdninger (ytringsfrihed), retten til at mødes med andre (forsamlingsfrihed)
og retten til at danne foreninger. Grundloven beskytter også den personlige frihed,
religionsfriheden, ejendomsretten og privatlivets fred. Frihedsrettighederne beskytter
således den enkelte borger og mindretallet imod, at flertallet misbruger sin magt.
Danmark har et repræsentativt demokrati. Det vil sige, at befolkningen vælger
repræsentanter til Folketinget, der så tager beslutninger på folkets vegne.
De folkevalgte står på valgdagen til regnskab over for vælgerne. Det er vælgerne,
der afgør, om det pågældende parti eller den enkelte politiker skal vælges igen.
Folkestyret i Danmark er således især et indirekte demokrati. Det sker dog også,
at der afholdes folkeafstemninger. Her kan befolkningen direkte tage stilling til
et konkret politisk spørgsmål.
Danmark har et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at en regering ikke kan
dannes eller blive ved magten, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.
DET DANSKE DEMOKRATI
109