Danmark før og nu (PDF)

1. INDLEDNING
140
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
Det danske samfund er et velfærdssamfund, der fungerer inden for rammerne
af en markedsøkonomi. Dette har Danmark til fælles med mange andre, især
europæiske, lande. Der er især tre forhold, der er værd at bemærke ved den
danske velfærdsmodel:
– Staten har påtaget sig et stort ansvar for borgernes velfærd. Den offentlige
sektor varetager således mange af samfundets fælles opgaver.
– Velfærden stilles i vidt omfang til rådighed for alle borgere, når de opfylder
visse betingelser for at modtage den.
– Velfærdsydelserne finansieres af hele befolkningen i fællesskab via skatter mv.
Der er altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvad man betaler,
og hvilke ydelser man modtager eller bruger.
Den måde at indrette velfærdssamfundet på gør det muligt for både mænd
og kvinder at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Men det er også nødvendigt,
da der ellers ikke ville blive betalt nok i skat til at finansiere udgifterne til
børnepasning, skoler, sygehuse, ældrepleje, dagpenge, kontanthjælp, sociale
pensioner osv.
Den danske velfærdsmodel bygger derfor på et særligt samspil mellem staten
og det danske arbejdsmarked. Staten betaler ydelser til dem, der er arbejdsløse.
Den hjælper også de ledige til at få et job, blandt andet ved at tilbyde aktivering,
uddannelse og jobformidling. Derimod er der i Danmark en stærk tradition for,
at løn og arbejdsvilkår aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige
fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det blander staten sig så vidt muligt
uden om. Og man bruger aftaler og overenskomster i stedet for lovgivning.
Denne model har udviklet et tæt samspil mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
Den har også sikret, at Danmark har et mere fleksibelt arbejdsmarked end mange
andre lande.