Danmark før og nu (PDF)

More documents

Recommendations

Info

Københavns Byret. Domhuset på Nytorv. 116 DET DANSKE DEMOKRATI Domstolene Domstolene har den dømmende magt. Det er slået fast i grundloven. De danske domstole er uafhængige. Det betyder, at Folketinget og regeringen ikke konkret kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en retssag. Og dommere kan som hovedregel ikke afsættes af regeringen. I grundloven siges det, at dommerne i deres kald alene har at rette sig efter loven. Domstolene skal fungere som upartiske konfliktløsere, som alle kan have tillid til. Domstolene kan også føre kontrol med Folketingets love. Folketinget må nemlig ikke handle i strid med grundloven. Det betyder, at domstolene kan tage stilling til, om en lov strider imod grundloven. I så fald kan domstolene underkende loven, selv om den er vedtaget af et flertal i Folketinget. De danske domstole har dog hidtil
været meget forsigtige med at underkende love. I en del andre lande har domstolene større tradition for at foretage en mere indgående kontrol af, om parlamentets love overholder landets forfatning. Domstolene fører kontrol med regeringen og den offentlige forvaltning. Domstolene kan således tage stilling til, om eksempelvis et ministerium eller en kommune har truffet en ulovlig afgørelse i en sag. I dag har borgerne dog også mange andre muligheder, hvis de ønsker at klage over den offentlige forvaltning. Der er for eksempel etableret mange nævn, der supplerer domstolene og har til opgave at afgøre klagesager. Der er også adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand. Endelig er det domstolenes opgave at løse retlige konflikter mellem borgerne og at dømme i straffesager, hvor en borger anklages for at have begået noget strafbart. Den øverste domstol i Danmark er Højesteret. Den har eksisteret siden 1661. Højesteret behandler først og fremmest sager, der tidligere er blevet behandlet i én af de to landsretter. Man siger derfor, at Højesteret er en appelret. Det betyder, at man ikke kan anlægge sager direkte ved Højesteret. Højesterets domme er endelige og kan ikke ankes. Man siger, at byretten er den første retsinstans i Danmark, landsretten den anden, og Højesteret den tredje og sidste retsinstans. Der er én højesteret, to landsretter og 24 byretter. Folketingsvalg De frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved folketingsvalg har den enkelte vælger indflydelse på, hvilke politikere og hvilke politiske partier der skal sidde i Folketinget. Her kan vælgerne altså give udtryk for deres holdninger til den hidtidige politik og til den politik, de ønsker fremover. Den enkelte vælger har ikke pligt til at stemme ved et folketingsvalg. Men i Danmark er der stor interesse for valgene. Ud af hver 100 vælgere er det mellem 80 og 90 procent, der stemmer. Og sådan har det været lige siden 1953, gennemsnittet er 85,8 procent. Der skal afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det står i grundloven. Folketingets medlemmer vælges således for højst fire år ad gangen, men et medlem DET DANSKE DEMOKRATI Valgplakater. 117
Page 1:
Danmark før og nu - læremateriale
Page 4 and 5:
INDHOLD Forord 6 KAPITEL I DANSK HI
Page 6 and 7:
Familie og familieliv 86 Sportsliv
Page 11 and 12:
KAPITEL I DANSK HISTORIE 9
Page 13 and 14:
og blev afløst af Danmarks første
Page 15 and 16:
2. DANMARK BLIVER ÉT RIGE (VIKINGE
Page 17 and 18:
3. KONGEMAGT OG KIRKE (MIDDELALDERE
Page 19 and 20:
Af de fire stænder var det biskopp
Page 21 and 22:
Kong Christian 2. (1513-1523) inter
Page 23 and 24:
DANSK HISTORIE 21
Page 25 and 26:
DANSK HISTORIE 23
Page 27 and 28:
7. OPLYSNINGSTIDEN (1690-1780) Den
Page 29 and 30:
8. EN NATIONALFØLELSE VOKSER FREM
Page 31 and 32:
Selv om landboreformerne forbedrede
Page 33 and 34:
Det var også et problem for Danmar
Page 35 and 36:
DANSK HISTORIE 33
Page 37 and 38:
12. DE SLESVIGSKE KRIGE (1848-1864)
Page 39 and 40:
evakueres i al hast fra Dannevirke,
Page 41 and 42:
at lede og fordele arbejdet. Period
Page 43 and 44:
14. TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG (1
Page 45 and 46:
14.4. FORFATNINGSKRISE OG DEMOKRATI
Page 47 and 48:
Over for Tyskland førte Danmark en
Page 49 and 50:
I 1940 levede der cirka 8.000 jøde
Page 51 and 52:
USA spillede en vigtig rolle i geno
Page 53 and 54:
forsamling. Desuden blev det parlam
Page 55 and 56:
18. DANMARK I EUROPA (1972-1990) Da
Page 57 and 58:
alancen. Det lykkedes at forbedre d
Page 59 and 60:
DANSK HISTORIE 57
Page 61 and 62:
20. DANMARK I DET GLOBALE SAMFUND (
Page 63:
Danmark er et lille land, hvis enes
Page 66 and 67:
Nordsøen DANMARKS GEOGRAFI Danmark
Page 68 and 69: DEN DANSKE BEFOLKNING Strøget, Kø
Page 70 and 71: INDVANDRING TIL DANMARK GENNEM TIDE
Page 72 and 73: 70 TEMA DET DANSKE FLAG Det danske
Page 74 and 75: RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK, F
Page 76 and 77: FÆRØERNE Færøerne blev først b
Page 78 and 79: DEN FØRSTE DANMARKSHISTORIE Biskop
Page 80 and 81: KIRKE OG RELIGION I DANMARK Den jø
Page 82 and 83: SKIKKE OG MÆRKEDAGE I Danmark fejr
Page 84 and 85: UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER ”L
Page 86 and 87: SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK 8
Page 88 and 89: FAMILIE OG FAMILIELIV Familien har
Page 90 and 91: SPORTSLIV 88 TEMA Det danske herrel
Page 92 and 93: DANSK LITTERATUR 90 TEMA Den ældst
Page 94 and 95: DANSK SCENEKUNST Scenekunsten omfat
Page 96 and 97: DANSK BILLEDKUNST: KUNSTMALERE OG B
Page 98 and 99: DANSK ARKITEKTUR OG DESIGN Dansk ar
Page 100 and 101: 98 TEMA
Page 102 and 103: 100 TEMA DANSK VIDENSKAB DANSK VIDE
Page 104 and 105: I 1944 indstiftede Dansk Journalist
Page 106 and 107: 104
Page 108 and 109: 1. INDLEDNING 106 DET DANSKE DEMOKR
Page 110 and 111: Grundloven blev underskrevet af Fre
Page 112 and 113: 110 DET DANSKE DEMOKRATI Da vælger
Page 114 and 115: 112 DET DANSKE DEMOKRATI Når Folke
Page 116 and 117: Finansministeriet, Slotsholmsgade.
Page 120 and 121: Partilederrunde 2001. 118 DET DANSK
Page 122 and 123: Debat i folketingssalen. 120 DET DA
Page 124 and 125: Nordjylland Midtjylland Syddanmark
Page 126 and 127: Stemmeseddel. 124 DET DANSKE DEMOKR
Page 128 and 129: Christian Mejdahl, Folketingets for
Page 130 and 131: 128 DET DANSKE DEMOKRATI interesseo
Page 132 and 133: 130 DET DANSKE DEMOKRATI Den genere
Page 134 and 135: 3. DET DANSKE RETSSAMFUND 132 DET D
Page 136 and 137: Københavns Rådhus (øverst). Rett
Page 138 and 139: Fængselsbetjente i Vestre Fængsel
Page 140 and 141: 138
Page 142 and 143: 1. INDLEDNING 140 DET DANSKE VELFÆ
Page 144 and 145: 142 DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND Sam
Page 146 and 147: Danske pensionister. 144 DET DANSKE
Page 148 and 149: 146 DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND fø
Page 150 and 151: 4. VELFÆRDSSAMFUNDETS FINANSIERING
Page 152 and 153: 6. ARBEJDSMARKEDET Folkeskolelærer
Page 154 and 155: Dansk Arbejdsgiverforening. 152 DET
Page 156 and 157: 154
Page 158 and 159: 1. INDLEDNING 156 DANMARK OG OMVERD
Page 160 and 161: 158 DANMARK OG OMVERDENEN arbejde,
Page 162 and 163: Portugal Gibraltar Irland Island EU
Page 164 and 165: Logo for det danske EU-formandskab
Page 166 and 167: 164 DANMARK OG OMVERDENEN EU’s in
Page 168 and 169:
166 DANMARK OG OMVERDENEN Kommissio
Page 170 and 171:
3. DANMARK I NORDEN Nordisk Ministe
Page 172 and 173:
NATO-styrker med NATO-flag. 170 DAN
Page 174:
172 DANMARK OG OMVERDENEN De fleste
Page 180:
www.nyidanmark.dk
show all

Danmark før og nu (PDF)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?