Danmark før og nu (PDF)

evakueres i al hast fra Dannevirke, blandt andet fordi modstanderne var i overtal.
Dele af den danske hær trak sig nordpå i Jylland. Hovedparten af soldaterne holdt
dog forsvarsstillingen ved Dybbøl nær Sønderborg, som var mere udbygget og
i bedre stand end Dannevirke.
Den 18. april angreb preusserne Dybbøl efter et langvarigt bombardement, og de
underlegne danske styrker led nederlag. Hele Jylland blev besat af fjendtlige styrker,
og til sidst måtte de danske politikere indse, at krigen var tabt.
Nederlaget i 1864 var en katastrofe for Danmark. Efter nederlaget måtte Danmark
afstå Slesvig, Holsten og det lille hertugdømme Lauenburg til Preussen og Østrig.
Den danske stat havde med ét mistet en femtedel af sin befolkning og en tredjedel
af sit territorium. Danmark bestod nu af kongeriget, Grønland, Færøerne og Island
samt – indtil 1917 – de tre små vestindiske øer. Dermed fik Danmark efter 1864
en mere ensartet befolkning end nogensinde før. Indbyggerne i kongeriget talte
samme sprog, havde samme forfatning og var kulturelt temmelig ens, selv om der
stadig var stor forskel på rig og fattig. I modgangen efter nederlaget i 1864 voksede
den danske nationale identitet sig stærk. Sprog og kultur kom til at betyde meget.
Mange sønderjyder boede nu i det tyske kejserrige syd for grænsen, men følte sig
danske. Først i 1920 blev de dansksindede områder i den nordlige del af Slesvig
genforenet med Danmark.
Krigen og tabet af hertugdømmerne i 1864 betød, at Danmark nu var helt uden
indflydelse på de europæiske stormagters beslutninger. Bismarck havde i 1871
samlet de tyske stater i et stærkt kejserrige, og Danmark stod nu økonomisk
og politisk i skyggen af sin store nabo mod syd. Sikkerhedspolitisk valgte Danmark
derefter at være strengt neutral og opretholdt kun et svagt militært forsvar.
DANSK HISTORIE
37