Danmark før og nu (PDF)

142
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
Samfundsøkonomiens udvikling betyder meget for, hvilke ydelser staten kan tilbyde
den enkelte borger. Danmark har oplevet en kraftig økonomisk vækst i perioden
efter 2. Verdenskrig, og især i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Der var
i denne periode fuld beskæftigelse, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.
Det er en del af forklaringen på, at velfærden og den offentlige sektor er vokset.
Befolkningens sammensætning betyder også meget for velfærdssamfundets
indtægter og udgifter. Det er den del af befolkningen, der arbejder, som finansierer
udgifterne til børn, ældre og andre, der har behov for hjælp. Med mange børn
og ældre bliver antallet af modtagere af velfærdsydelser højt. Dermed bliver også
udgifterne høje. Hvis der er mange personer i den erhvervsaktive alder, har flere
et job. Dermed stiger de skattebetalinger, som er en af den offentlige sektors
vigtigste indtægtskilder.
I perioden fra 1960’erne og frem til omkring år 2000 er der kommet stadigt
flere i den erhvervsaktive alder. Det skyldes blandt andet, at der blev født mange
børn under og lige efter 2. Verdenskrig. Kvinderne er samtidig kommet ud på
arbejdsmarkedet, næsten i samme omfang som mændene. Derimod har der siden
1960’erne været en tendens til, at der bliver født færre børn pr. kvinde.
Flere i den erhvervsaktive alder, flere kvinder på arbejdsmarkedet og færre børn.
Denne kombination har i mange årtier gjort det lettere at finansiere udbygningen
af velfærdssamfundet. Flere af disse gunstige betingelser er imidlertid ved at
ændre sig.
For det første har borgerne udsigt til at leve længere, end man gjorde tidligere. Det
skyldes, at befolkningens sundhedstilstand og levestandard generelt er blevet bedre.
For det andet begynder de store årgange at gå på pension, samtidig med at det
er de mindre årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der
i fremtiden bliver færre aktive på arbejdsmarkedet, som skal forsørge en voksende
gruppe af ældre borgere, der ikke arbejder. Derfor bliver det alt andet lige sværere
at finansiere et højt velfærdsniveau til alle. Der har derfor været debat om
velfærdssamfundets fremtid, og Folketinget har blandt andet besluttet, at pensions-