Danmark før og nu (PDF)

DANSK SCENEKUNST
Scenekunsten omfatter en række forskellige
genrer: skuespil, ballet, revy og koncerter.
Også skuespil, der opføres for eksempel
på gaden og uden for en traditionel teaterscene,
betegnes som scenekunst. Fælles for
scenekunsten er, at den opføres her og nu
foran et publikum. Og som det er tilfældet
med andre kunstarter, har også den danske
scenekunst været inspireret af udlandet, ligesom
den har slået igennem internationalt.
I Kulturkanon 2006 fremhæves blandt andre
følgende eksempler på dansk scenekunst,
der har – og har haft – særlig betydning
for det danske kulturliv:
Jeppe på Bjerget blev skrevet af Ludvig
Holberg i 1722. Skuespillet er en komedie
og blev opført første gang i slutningen
af 1722 på den første danske skueplads
i Lille Grønnegade.
Adam Oehlenschläger var inspireret af de
arabiske fortællinger i 1001 Nats Eventyr,
da han i 1805 skrev skuespillet Aladdin eller
Den Forunderlige Lampe. Skuespillet blev
første gang opført på Det Kongelige Teater
i 1839 og handler om den unge Aladdin,
der ved hjælp af en tryllering og den forunderlige
lampe bliver sultan over Persien.
Koreografen August Bournonvilles Sylfiden
er en af de mest kendte danske balletter.
Bournonville skabte Sylfiden efter en fransk
ballet, men med sin egen personlige
fortolkning og med ny musik af Herman
Severin Løvenskjold. Balletten blev opført
92 TEMA
første gang på Det Kongelige Teater i 1832,
men den danses stadig i dag på både danske
og udenlandske scener. Sylfiden handler om
en ung skotsk mand, James, der på sin
bryllupsdag løber bort med en sylfide.
Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene
handler om den unge jødiske pige Esther
Levin og den unge ikke-jødiske Jørgen
Herming, der forelsker sig i hinanden.
Deres forhold giver problemer, fordi de
har forskellige kulturelle baggrunde. Siden
skuespillet blev opført første gang i 1912,
er det blevet spillet over 500 gange alene
på Det Kongelige Teater.
I januar 1939, otte måneder før 2. Verdenskrig
startede, havde Kjeld Abells skuespil
Anna Sophie Hedvig premiere på Det Kongelige
Teater. Skuespillet handler om lærerinden
Anna Sophie Hedvig, der under et
besøg hos nogle slægtninge i København
fortæller, at hun har slået den onde skolebestyrerinde
fru Møller ihjel, fordi skolebestyrerinden
tyranniserede hende. Anna
Sophie Hedvig er et politisk skuespil, hvor
Kjeld Abell indirekte kritiserede Danmarks
passivitet over for den fremherskende
fascisme i Europa.
Også revy er en scenekunst med stor bredde
og kan indeholde både komiske, satiriske og
politiske budskaber. I Kulturkanon 2006
nævnes følgende revynumre, der tilsammen
viser denne bredde: Man binder os på mund
og hånd, der blev skrevet af Poul Henningsen
og sunget af Liva Weel i 1940, Skolekamme-
rater, der blev spillet af Dirch Passer og
Kjeld Petersen i 1956, Brev til Bulganin, der
blev fremført af Oswald Helmuth i 1957
og Fingernummeret, der blev spillet af
Dirch Passer i 1974. Mange revynumre har
en gyldighed, der rækker langt frem i tiden.
For eksempel lavede rap-gruppen Outlandish
i 2004 en nyindspilning af Poul Henningsens
Man binder os på mund og hånd.
I Harald Landers klassiske ballet Etudes
er det selve dansen, som er i centrum,
og den har ikke en egentlig handling. Balletten
blev opført første gang på Det Kongelige
Teater i 1948 og blev efterfølgende i 1952
sat op på Pariseroperaen. Etudes er i dag
blevet til en international balletklassiker,
der opføres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney,
Paris, New York og Beijing.
Koreografen Flemming Flindt har også med
sine balletter været med til at give dansk
ballet anseelse i udlandet. For eksempel blev
Flindts ballet Enetimen, der var skabt til og
blev vist på dansk tv i 1963, opført på Opera
Comique i Paris og på Det Kongelige Teater
i 1964.
Endelig kan punkgruppen Sort Sols koncerter
i 1987 i den nedlagte pornobiograf Carlton
og i den nedlagte fabrik Wurst i 1988 nævnes
som eksempler på de mange forskellige
udtryksformer og budskaber, som dansk
scenekunst rummer.