Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
L<strong>og</strong>o for det danske EU-formandskab i 2002.<br />
162<br />
DANMARK OG OMVERDENEN<br />
<strong>Danmark</strong> <strong>og</strong> EU<br />
På bestemte områder har EU fået adgang til at vedtage lovgivning, som Folketinget<br />
ellers skulle vedtage. <strong>Danmark</strong> har altså med sit medlemskab af EU afgivet n<strong>og</strong>et<br />
af sin selvbestemmelsesret. Det giver den danske grundlov mulighed for. Der stilles<br />
d<strong>og</strong> ganske strenge krav til at træffe sådan en beslutning. Det kræver nemlig,<br />
at fem sjettedele af Folketingets 179 medlemmer skal stemme for. Det er altså ikke<br />
nok med et almindeligt flertal. Kan der ikke opnås et flertal på fem sjettedele,<br />
skal forslaget vedtages ved en folkeafstemning, for at <strong>Danmark</strong> kan deltage i det<br />
internationale samarbejde.<br />
<strong>Danmark</strong> har været medlem af EU siden 1973. Ved en folkeafstemning i 1972<br />
stemte et flertal af danskerne ja til EF, som det hed dengang. Op til folkeafstemningen<br />
var der meget debat om <strong>Danmark</strong>s deltagelse i EF. Mange i <strong>Danmark</strong><br />
var bekymrede over udsigten til at stå uden for samarbejdet. Andre var mere<br />
bekymrede for, at <strong>Danmark</strong> ville miste selvbestemmelsesret.<br />
Siden har befolkningen ofte været splittet i holdningen til EU, særligt i forbindelse<br />
med afholdelse af folkeafstemninger. Blandt andet har der været forskellige<br />
meninger om, hvor <strong>Danmark</strong> har mest indflydelse på egne forhold. En gruppe<br />
har ment, at <strong>Danmark</strong> i EU opnår mulighed for at få indflydelse på fælles<br />
europæiske spørgsmål. En anden gruppe har derimod ment, at <strong>Danmark</strong> som<br />
medlem tværtimod mister muligheder for selv at bestemme. Debatten om EU<br />
handler <strong>og</strong>så om demokratiet i EU. På den ene side kritiseres EU for at have et<br />
demokratisk underskud, blandt andet fordi det er medlemsstaternes regeringer,<br />
der vedtager EU-lovgivningen. På den anden side fremhæves, at EU er mere<br />
demokratisk end det traditionelle internationale samarbejde, blandt andet<br />
fordi unionen har et folkevalgt parlament.<br />
Siden danskerne sagde ja i 1972, har der været afholdt fem folkeafstemninger<br />
om ændringer i EU-samarbejdet. Og alle seks gange har befolkningen været delt<br />
i to lejre. Fire gange har et flertal af danskerne stemt ja. Og to gange har et flertal<br />
stemt nej.
Change language