Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HØJSKOLEBEVÆGELSEN<br />
De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig<br />
rolle for udviklingen af det danske samfund.<br />
Den <strong>før</strong>ste folkehøjskole blev grundlagt<br />
i Rødding i Sønderjylland i 1844 af Christian<br />
Flor. Han var inspireret af præsten <strong>og</strong> digteren<br />
N.F.S. Grundtvig, som ønskede at oplyse<br />
<strong>og</strong> uddanne ungdommen. Grundtvigs ideer<br />
om folkeoplysning <strong>og</strong> almen dannelse blev<br />
på denne måde udgangspunktet for højskolebevægelsen.<br />
Folkehøjskolerne skulle være anderledes<br />
end skoler <strong>og</strong> universiteter. Eleverne på højskolerne<br />
skulle ikke lære udenad <strong>og</strong> gå til<br />
eksamen. I stedet skulle de lære at være<br />
nysgerrige <strong>og</strong> diskutere. Befolkningen skulle<br />
”lære for livet”. Foredrag <strong>og</strong> fællessang var<br />
vigtige dele af højskoletanken. Siden 1894<br />
er Højskolesangb<strong>og</strong>en udkommet i mange<br />
udgaver.<br />
Selv om Grundtvig var præst, var det ikke<br />
højskolernes formål at forkynde kristendommen.<br />
Folkehøjskolerne var udtryk for<br />
en helt ny tankegang. Især bøndernes børn<br />
blev sendt på højskole i 1800-tallet. I <strong>før</strong>ste<br />
omgang var det kun drenge <strong>og</strong> unge mænd,<br />
der kom på højskole. Men fra 1885 kunne<br />
<strong>og</strong>så piger tage på højskoleophold.<br />
Andelsbevægelsens store succes i <strong>Danmark</strong><br />
skyldes blandt andet, at landbefolkningen<br />
blev bedre uddannet gennem højskoleophold.<br />
På mange højskoler diskuterede man<br />
<strong>og</strong>så politik, <strong>og</strong> en del danske politikere fra<br />
1900-tallet havde rødder i højskolebevægelsen.<br />
I slutningen af 1900-tallet var det ikke<br />
længere kun unge fra landet, der t<strong>og</strong> på<br />
højskole. I stedet blev det mere almindeligt,<br />
at unge efter studentereksamen tilbragte<br />
et halvt år på en folkehøjskole. Mange brugte<br />
opholdet som en personlig <strong>og</strong> almen<br />
dannelse, inden de begyndte på en videregående<br />
uddannelse.<br />
Et højskoleophold afsluttes ikke med en<br />
eksamen, så der er ikke tale om en uddannelse<br />
i sig selv. I nyere tid har flere højskoler<br />
måttet lukke. Det skyldtes især, at ungdomsårgangene<br />
er blevet mindre, <strong>og</strong> derfor er<br />
der færre elever. Det betyder, at højskolerne<br />
konkurrerer om stadig færre elever. Der<br />
er samtidig opstået nye former for højskoler,<br />
hvor for eksempel idræt på eliteniveau prioriteres<br />
højere end foredrag <strong>og</strong> fællessang.<br />
Uanset om højskolerne i dag lægger vægt<br />
på idræt eller mere teoretisk undervisning,<br />
er det d<strong>og</strong> et krav, at kurserne skal være<br />
tilrettelagt, så alle kan være med.<br />
Grundtvigstatue ved<br />
Marmorkirken i København.<br />
TEMA<br />
83
Change language