Danmark før og nu (PDF)

2. DANMARK BLIVER ÉT RIGE
(VIKINGETIDEN 750-1035)
I Vikingetiden nåede Danmark sin største geografiske udbredelse.
Danmark blev samlet under én konge, og magten i landet
begyndte at blive centraliseret. Det var også i denne periode,
at den kristne danske kirke blev grundlagt.
2.1. DET DANSKE RIGE TAGER FORM
Vikingerne beskrives ofte som brutale krigere. I virkeligheden var langt de fleste
danskere dengang bønder, der dyrkede jorden og holdt dyr. Mange var fredelige
handelsmænd, der var i kontakt med mange andre folkeslag. Samfundet blev
udviklet politisk og økonomisk, og vikingekongerne fik magt over et stort geografisk
område. Den første kendte konge, Angantyr, samlede allerede omkring år 700 en del
af det område, der senere blev til Danmark. Og i løbet af 900-tallet begyndte det
ældste danske rige at tage form.
Selve ordet ”Danmark” kendes fra slutningen af 800-tallet. ”Dan” kommer af
”daner” og betegner det folkeslag, som boede i det danske område. ”Mark” betyder
”grænseområde”. Danmark var altså ”danernes grænseområde”. Navnet henviser
sandsynligvis til grænsen mod sakserne, der levede i Nordtyskland. Første gang,
man ser navnet Danmark brugt inden for landets grænser, er på en runesten fra
cirka 955. Teksten er skrevet med Vikingetidens skriftsprog, runer. Stenen findes
i byen Jelling i Jylland. På stenen står der, at den er rejst af kong Gorm den Gamle.
Omkring 10 år senere, i cirka 965, blev der rejst endnu en runesten i Jelling.
Den blev rejst af Gorm den Gamles søn Harald Blåtand. På stenen står der skrevet,
at kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
Harald Blåtands Jellingesten kaldes derfor for Danmarks dåbsattest.
Den store Jellingesten blev rejst
af Harald Blåtand cirka 965.
DANSK HISTORIE
13