Danmark før og nu (PDF)

UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER
”Læderjakker” fra sidst i 1960’erne (øverst).
Danmark 1974. Roskilde Festival.
20.000 gæster til musikfestival
(nederst).
82 TEMA
Efter 2. Verdenskrig fik ungdommen sin egen
kultur, som tydeligt adskilte sig fra de voksnes
verden. Ungdommen opstod nu som en
ny fase i livet, og de unge som en ny gruppe
i samfundet. Ungdomskulturens forskellige
udbud af musik og mode delte de unge op
i forskellige ungdomsgrupper med forskellig
livsstil. I 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne
var der for eksempel ungdomsgrupper og
ungdomskulturer, der blev kaldt læderjakker,
vilde engle, flippere og blomsterbørn.
De forskellige ungdomsgrupper havde forskellige
kulturer og mål. Ungdomskulturen
blev et alternativ til den eksisterende kultur.
For mange var den også en modkultur til
de voksnes – forældrenes – livsstil og
holdninger. Ofte kalder man hele denne
udvikling for ungdomsoprøret.
Ungdomskulturen blev i Danmark båret
af de store årgange, som blev født under
2. Verdenskrig og lige efter. De voksede
op i et samfund, der blev rigere. Flere skulle
have en uddannelse og var derfor længere
tid om at træde ind i det voksne arbejdsliv.
Forbillederne for det danske ungdomsoprør
i slutningen af 1960’erne og begyndelsen
af 1970’erne var kulturelle og politiske
tendenser og bevægelser i blandt andet
Nederlandene, England og USA.
Også i Danmark var det internationale
konflikter, der gav ungdomsoprøret slagkraft.
Det gjaldt blandt andet Cuba-krisen, Vietnam-krigen,
frygten for en atomkrig samt
Den Kolde Krigs ideologiske kamp mellem
kommunisme og kapitalisme.
Universiteterne og kønsrollerne blev to af de
varmeste emner i det danske ungdomsoprør.
En del af ungdomsoprøret begyndte på
universiteterne. De havde indtil da været
ret små institutioner, hvor en lille elite blev
uddannet til forskere og embedsmænd.
Efterhånden søgte bredere samfundsgrupper
ind på universiteterne. Disse unge ønskede,
inspireret af studenteroprør i USA og Paris,
at være med til at bestemme over deres studier.
De ville afskaffe mange af universitetets
stive strukturer og traditioner. Også de
traditionelle kønsroller blev udfordret.
De unge så anderledes på samlivsformer og
familien end deres forældre. De unge ønskede
ligestilling mellem mænd og kvinder.
En del af holdningerne fra ungdomsoprøret
præger stadig danskernes forhold til uddannelse,
arbejde, kønsroller og globalisering.