Danmark før og nu (PDF)

2. DEN DANSKE VELFÆRDSMODELS UDVIKLING
I alle samfund er det de arbejdsduelige voksne, der tager sig af de ældre, af børnene
og af dem, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv. Historisk har
dette ofte været organiseret inden for den enkelte familie eller i lokale fællesskaber.
I det danske velfærdssamfund er en stadig større del af disse opgaver gradvist
blevet overtaget af staten. Det er sket ved, at der efterhånden er blevet skabt et
system, hvor alle samfundets borgere har ret til at få økonomisk og praktisk hjælp
ud fra ensartede kriterier.
De første skridt til det velfærdssamfund, man kender i dag, blev taget i slutningen
af 1800-tallet. Det skete i en tid, hvor der skete mange ændringer i det danske
samfund, økonomisk, politisk og socialt. Landbruget blev lagt om. Industrien
voksede frem. Demokratiet begyndte at tage form. Alt dette ændrede på relativt
få år det danske samfund markant, herunder også de sociale forhold. Med ændringerne
af det gamle landbrugs- og håndværkersamfund forsvandt en række private
sociale ordninger. I stedet begyndte staten i stigende omfang at tage sig af de
borgere, der havde behov for hjælp. Der kom flere og mere faste regler for, hvem
der kunne tildeles sociale ydelser ved sygdom, ulykke, arbejdsløshed og alderdom.
Der var også flere og flere, som fik adgang til ydelserne. Velfærdssamfundet var så
småt på vej.
I starten af 1930’erne blev der gennemført en større socialreform. Med reformen
blev 55 socialpolitiske love samlet i fire folkeforsikringslove, og der blev gennemført
mere klare regler for, hvornår den enkelte borger kunne få hjælp.
De vigtigste spor frem mod det nuværende velfærdssamfund blev lagt i 1950’erne
og 1960’erne. Her blev flere af de grundlæggende principper for velfærdssamfundet
etableret. Det var også i denne periode, at udvidelsen af velfærdsydelser for
alvor tog fart, og det sociale sikkerhedsnet blev udbygget. Tidligere havde staten
især hjulpet den enkelte borger, der blev berørt af arbejdsløshed, sygdom og ulykke,
og ved alderdom. Men i denne periode begyndte velfærdssamfundet også at
omfatte en række serviceydelser inden for især social- og sundhedssektoren.
Det gjaldt for eksempel børnepasning, ældrepleje og hospitalsbehandling. Hjælpen
til den nødstedte borger blev efterhånden suppleret med serviceydelser, som hele
befolkningen kunne nyde godt af, rig såvel som fattig.
Kvinder ved samlebånd.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
141