Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
Danmark før og nu (PDF)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Alle stemmeberettigede, der bor i <strong>Danmark</strong>, modtager automatisk et valgkort.<br />
Og på valgdagen kan borgeren stemme på to forskellige måder. Man kan stemme<br />
på en bestemt politiker (kandidat). Det kaldes en personlig stemme. Man kan<br />
<strong>og</strong>så stemme på et politisk parti. Det kaldes en partistemme. Man skal kun sætte<br />
ét kryds på stemmesedlen. Når stemmerne er talt op, fordeles mandaterne<br />
(pladserne) i Folketinget. Herefter forhandler de valgte partier <strong>og</strong> medlemmer om,<br />
hvem der skal danne regering.<br />
Det danske valgsystem<br />
Det danske valgsystem er sådan indrettet, at Folketingets sammensætning så vidt<br />
muligt kommer til at afspejle vælgernes politiske holdninger. Mandaterne fordeles<br />
efter forholdstalsmetoden. Det betyder, at et politisk parti så vidt muligt får den<br />
samme andel af pladserne i Folketinget som partiets andel af de afgivne gyldige<br />
stemmer. Har et parti for eksempel fået 10 procent af stemmerne, skal det rundt<br />
regnet have 10 procent af mandaterne.<br />
Det danske valgsystem giver <strong>og</strong>så små partier gode muligheder for at komme<br />
i Folketinget. Dertil kræves normalt, at de får mindst 2 procent af de afgivne gyldige<br />
stemmer. Denne såkaldte spærregrænse er forholdsvis lav. I Sverige <strong>og</strong> Norge er den<br />
for eksempel 4 procent <strong>og</strong> i Tyskland 5 procent. I praksis betyder det, at mange små<br />
partier gennem tiderne har været repræsenteret i Folketinget.<br />
2.3. HVORDAN ARBEJDER DEMOKRATIET?<br />
Det danske demokrati kommer tydeligt til udtryk, når Folketinget drøfter <strong>og</strong><br />
behandler et lovforslag. Det er her, partierne viser deres forskellige politiske<br />
synspunkter <strong>og</strong> interesser. Og det er her, man hører forskellige holdninger til,<br />
hvordan det danske samfund bør indrettes. Folketingets debat om lovenes indhold<br />
er derfor meget central i folkestyret.<br />
I lovgivningen kan Folketinget fastsætte rammerne for det danske samfund <strong>og</strong> for<br />
borgernes dagligdag. Både regeringen <strong>og</strong> det enkelte folketingsmedlem kan foreslå<br />
en ny lov eller foreslå at ændre en gammel. I praksis fremsætter regeringen d<strong>og</strong><br />
langt de fleste forslag til love. Det kræver nemlig ofte et stort arbejde at udarbejde<br />
Dansk valgsted på valgdagen.<br />
DET DANSKE DEMOKRATI<br />
119
Change language