download as PDF [30.0MB] - Niels Bohr Institutet - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

$Turbulence course, 6. week problem 1 . The fractal dimension and ...$

En oceanograf skal klarlægge mulighederne for at benytte bølgebevægelser til altemative energiformål. Undersøgelser fokuserer udelukkende på lange bølger, som ikke er påvirket af ikke-lineære effekter og gnidning. 1. Beskriv kort de relevante egenskaber ved en idealiseret fremadskridende lang bølge, der relaterer til ovennævnte problemstilling. Feltstudier viser, at man kan indskrænke sig til kun at undersøge to bølgeanlæg. Det ene udnytter trykvariationerne i havet mens det andet udnytter de horisontale h<strong>as</strong>tighedsvariationer i havet. Begge bølgeanlæg er konstrueret til henholdsvis at udnytte over- og undertryk samt frem- og tilbagebevægelser lige godt. Eksempelvis giver et overtryk samme effekt som et undertryk under den forudsætning, at den numeriske værdi på begge de to trykændringer er lige store. 2. Opstil de relevante ligninger for problemstillingen. De to bølgeanlæg lægges ud hvor vanddybden er konstant lig med h. I området forekommer kun én slags bølge med maksimal bølgeamplitude lig med a og bølgelængde lig med L. 3. Beregn den teoretisk højst mulige effekt pr kvadratmeter man kan få fra det bølgeanlæg, der udnytter vandbevægelsen. Anlægget forudsættes at have en nyttevirkningsgrad på 100%, og det står på 5 meters dybde. Bølgelængden er 100 m, vanddybden er 10 m og endelig er amplituden 1 m. Anlægget er orienteret vinkelret på vandbevægelsen. 4. Beregn helt tilsvarende den teoretisk højst mulige effekt pr kvadratmeter man kan få fra et bølgeanlæg, der udnytter trykvariationerne på 5 meters dybde. De to anlæg står ved siden af hinanden men antages ikke at påvirke hinanden. Trykbølgeanlægget er orienteret horisontalt. 5. Angiv betingelsen for at de to bølgeanlæg yder det samme.
Oceanografi 2 11. januar 2000 Varighed: 3 timer Alle hjælpemidler tilladt (opgavesættet indeholder i alt 4 sider ind forside)
Page 1 and 2:
Københavns Universitet Geofysisk A
Page 3 and 4:
1) Etoan_strøm: overfladen: = f A
Page 5 and 6:
f f overfladehævning:n = 2 z (cosh
Page 7 and 8:
Units and nomenclature in oceano^ap
Page 9 and 10:
Knudsens relationer: Qi + Qo = Q2 ;
Page 11 and 12:
opgave i potentiel energi Antag et
Page 13 and 14:
Over liordsøen sætter det ind med
Page 15 and 16:
s = 10 °/oo •^vand = 500 J-m"^s"
Page 17 and 18:
som følge af de ændrede antagelse
Page 19 and 20:
Fra de hydrodynamiske ligninger kan
Page 21 and 22:
Gør rede for, hvorfor Golfstrømme
Page 23 and 24:
Ferskvandstilfjzirslen er for Øste
Page 25 and 26:
Hydrografiske målinger viser, at m
Page 27 and 28:
Beregn endvidere vandtransporten i
Page 29 and 30:
En fjord antages at have et rektang
Page 31 and 32:
Vis at den kinematiske grænsebetin
Page 33 and 34:
Antag en lagdelt væske, hvor øvre
Page 35 and 36:
Bevægelsesligningen for strømning
Page 37 and 38:
j) k) 1) m) n) Hvad kaldes iDevæge
Page 39 and 40:
givet ved z = 0. a) Opstil ligninge
Page 41 and 42:
strofisk bevægelse i hav og luft.
Page 43 and 44:
a) Gør rede for varmeledning og te
Page 45 and 46:
a) b) Fremstil på matematisk form
Page 47 and 48:
I Davisstrædet dannes normalt is o
Page 49 and 50:
) Over store dele af Stillehavet ha
Page 51 and 52:
I havet gælder helt almindeligt, a
Page 53 and 54:
På en åben kyst kan der undertide
Page 55 and 56:
Et stykke syd for en øst-vestlig l
Page 57 and 58:
H6 O 2) 3) 4) 5) L, ^ 100 km L^ = 5
Page 59 and 60:
Opgave Januar 1982 Geofysik 3 Vandu
Page 61 and 62:
Der betragtes et delvist lukket hav
Page 63 and 64:
Et stræde med rektangulært tværs
Page 65 and 66:
Opgave I. Hydrodynamik og Elasticit
Page 67 and 68:
h Hydrodynamik og Elasticitetsteori
Page 69 and 70: Oceanografi a) Beregn den maksimale
Page 71 and 72: Opgave I (oceanografi) T, S - diagr
Page 73 and 74: Illustration til opgave II, der vis
Page 75 and 76: Geofysik 1/Fysik/3, studieår Opgav
Page 77 and 78: Trykkræfter i havet har 2 forskell
Page 79 and 80: Geofysiks, 1987 (oceanografi) Opgav
Page 81 and 82: Opgave 1 Eksamen i Fysik 3, Geofysi
Page 83 and 84: a) Redegør for de gennemsnitlige v
Page 85 and 86: Eksamen i Fysik 3, Geofysik den 19.
Page 87 and 88: Eksamen i Fysik 3, Geofysik den 19.
Page 89 and 90: diffusion henover tærsklen. Masseb
Page 91 and 92: - u - af variationen af A med dybde
Page 93 and 94: Satellitmålinger viser at havoverf
Page 95 and 96: Opgave I Geofysik 2 eksamen, maj 19
Page 97 and 98: Geofysik 2 eksamen, sommer 1990. Fo
Page 99 and 100: L 2 4 f X hvor VQ er gradientvinden
Page 101 and 102: Et stræde beliggendende på 45° n
Page 103 and 104: Wind sector west: 225° ~ 315° Win
Page 105 and 106: NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNEL
Page 107 and 108: 2.1: Skitsér forløbet af isoterme
Page 109 and 110: Opgavg 1, I den sydlige Nordsø er
Page 111 and 112: Opgavg 3. I en kanal med lodrette s
Page 113 and 114: 1. Giv en udtømmende fysisk beskri
Page 115 and 116: Opgave 1. Skriftlig eksamen i Ocean
Page 117 and 118: 1. Angiv forudsætningerne for Knud
Page 119: I Nordsøens centrale del på posit
Page 123 and 124: Antag en simpel havmodel med plan s
Page 125 and 126: Skriftlig eksamen i Oceanografi 2 p
Page 127 and 128: Oplysninger til eksamenssættet e a
show all

download as PDF [30.0MB] - Niels Bohr Institutet - Københavns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?