menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

hvad grunder min væren?
Sammen med livsytringerne danner forundringen over det
mærkværdige, at vi er til – og tilmed kun for en tid –, ud-
gangspunktet for, hvordan Løgstrup filosofisk forholder sig
til religionen. Spørgsmålet om, hvad det er, som grunder min
væren og de mellemmenneskelige forhold, som mit liv er båret
af, er dybest set spørgsmål, vi aldrig bliver færdige med. Derfor
er den religiøse tydning altid aktuel. Hvordan vi så ellers skal
leve vores liv rent konkret, ja det siger tydningen ikke noget om.
Kristendommen gør heller ikke for den sags skyld. I hvert fald
ikke i form af en speciel kristen etik, som kapitel 1.2 omhandler
og beskriver. Om man vælger den religiøse tydning eller ej, det
er op til den enkelte. Men at se bort fra magten bag væren, døden
og de suveræne livsytringer, kan vi ikke. Tydningen peger
på, at livet er givet, og den åbner for en taknemmelighed over
det, der er givet. Livet som en gave åbner også for en ydmyghed
over for de sociale sammenhænge, vi er sat i, samt den natur,
vi lever i. Som tydning er religionen hverken særligt ”særlig”
eller særligt gammeldags, men nærmere en måde, hvorpå vi
beskæftiger os med det, vi aldrig bliver færdige med.
De store spørgsmål i livet går på, hvad det vil sige at være et menneske,
og hvad vores forhold til livet og tilværelsen består i. For Løgstrup
er det afgørende at sige, at det ikke er nogen særlige oplevelser, der
peger på det religiøse, men at det religiøse spørgsmål naturligt melder
sig ud fra vores helt almindelige hverdagsoplevelser.
112