menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

Men Løgstrup er også kritisk over for tanken om en særlig
kristen etik, og med dette mener han forestillingen om, at
den kristne enten i kraft af evangeliet har en særlig etisk
viden eller i kraft af sin tro er underlagt nogle særlige etiske
46
før-etisk, og det er for Løgstrup at se netop det væsentlige.
Udgangspunktet kan tages i fortællingen om den barm-
hjertige samaritaner (Luk 10, 25-37). Her beskrives det, at
samaritaneren ”fik medynk” med den nødlidende og altså
umiddelbart blev grebet af næstekærlighed (barmhjertighed)
og derfor handlede spontant af kærlighed til det andet
menneske. For samaritaneren er pligten dermed slet ikke
inde i billedet. Han handler, inden pligten melder sig. Pligten
kommer først ind i billedet, hvis vi ikke gribes af kærlighed.
Så melder pligten sig som en erstatning for den manglende
kærlighed.
Barmhjertighed og næstekærlighed kalder Løgstrup for
suveræne livsytringer, og kun når de er til stede, fuldbyrdes
det egentligt gode imellem mennesker. Når de suveræne
livsytringer derimod ikke er til stede, melder den etiske fordring
sig som en erstatning: Hvad vi burde have gjort spontant
af kærlighed (altså i kraft af de suveræne livsytringer),
kræves nu af os igennem den etiske fordring. Det vil altså
sige, at på én måde har vi svigtet det andet menneske,
nemlig i sindelaget, men vi har stadig ikke endnu svigtet i
handling, og derfor optræder etikken i form af fordringen
som en erstatning. Etik er erstatning for den umiddelbare
kærlighed; den etiske fordring er det næstbedstes etik.