menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

Sagen er måske endnu klarere mht. personlig identitet
over tid. På hvilken måde kan man sige, at jeg er identisk
med den person, som blev født på et bestemt tidspunkt et
bestemt sted? min krop og mine tanker har jo ændret sig
markant siden da. Faktisk udskiftes langt de fleste af de
atomer, som menneskets krop er opbygget af, på ret kort tid,
og de mest holdbare bliver udskiftet i løbet af knap 7 år. Som
17-årig er der altså ikke noget tilbage af de byggesten, som
var i kroppen, da man var 10! Alligevel giver det jo mening
at tale om, at det var mig, der blev født dengang for længe
siden, og det giver også mening at tale om, at jeg en dag
(forhåbentlig langt ude i fremtiden) vil dø. Det kan virke fristende
her at pege på hukommelsen, som det der bevarer
identiteten, men her må man indvende, at det vel stadig er
meningsfuldt at tale om, at den person (lad os kalde ham
Peter), der for tre måneder siden fik totalt hukommelsestab,
er identisk med den Peter, som før da huskede både venner
og familie. Peter1 ophørte altså ikke med at eksistere, da
han mistede hukommelsen, for så at blive erstattet af en ny
Peter2, for det er jo netop den Peter, som vi kendte fra for
længe siden, som i dag har mistet sin hukommelse. Det lader
til, at der er en identitet, som binder personerne sammen til
trods for alle forskellene.
95