menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

moralsk status forsøger at afklare, hvorvidt f.eks. en person, et
dyr eller en regnskov kan siges at have etisk relevans. Således
fortæller en teori om moralsk status ikke nødvendigvis noget
om, hvordan jeg bør handle over for nogen, men forsøger i
stedet at definere hvem dette ’nogen’ egentlig er.
78
I den pligtetiske tradition (se evt. tekstboksen ”Metaetik og
normativ etik” s. 42) lægges der vægt på det enkelte individs
fornuft. Sådanne teorier vil ofte hævde, at etisk relevans (moralsk
status) kun gælder i forhold til fornuftige individer med
selvbestemmelse. Kan man ikke siges at have den rette form
for fornuft og selvbestemmelse, så kan man ikke have moralsk
status. I modsætning hertil har man inden for konsekvensetikken
argumenteret for, at et individ har moralsk status, hvis det
kan siges at bekymre sig om, hvad der sker med det. Mao. er
mindstekravet for din optagelse i det etiske fællesskab, at jeg
kan gøre noget imod dig, som du ikke vil have.
MOrALSk StAtuS
En berømt konsekvensfilosof definerede den laveste fællesnævner
for moralsk status med ordene: ”Spørgsmålet er
ikke: Kan de tænke? Ej heller, kan de tale? men kan de lide?”
(Jeremy Bentham, 1789). med andre ord kan jeg udmærket
smadre en ejerløs cykel med et baseballbat uden at gøre
overgreb på et moralsk relevant individ. Cyklen selv har
ingen interesser, ingen bekymringer og ingen lidelser. og
idet den er ejerløs, er der heller ikke andre, der bekymrer
sig for dens tilstand. men gjorde jeg det samme med en
klassekammerat eller med naboens kat, da ville jeg have