menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

ød ud, og da krigsrøgen begyndte at lægge sig, trådte uhyr-
ligheder som koncentrationslejrene frem. I det klima var det
svært at få øje på tilværelsens værdifuldhed, og det prægede
de næste mange års danske og internationale kultur, hvor eksistentialisme
og ateisme for alvor satte sig igennem: Hvis Gud
går op i, om mennesker handler rigtigt eller forkert, skulle han
så ikke få pudset brillerne? Hvad betyder det, om man spiller
kort, danser, beder aftenbøn osv.? Er det ikke komplet latterligt
at holde fast i disse tanker, når millioner af mennesker bliver
dræbt? Historien dokumenterede jo, at forestillingen om, at
en god Gud har skabt verden, er absurd. Dette budskab fandt
man hos eksistentialister som Jean Paul Sartre, Albert Camus
og herhjemme Peter Seeberg.
Løgstrup tager spørgsmålet om livets godhed og værdifuldhed
op i den bog, som udkom 11 år efter krigens afslutning:
hans hovedværk ”Den etiske fordring”. Bogen er en analyse af
nogle få, men centrale forhold ved livet, især tillid, kærlighed
og etik. Et essentielt træk ved livet er ifølge Løgstrups analyse,
at vi har magt over hinanden. Hver gang vi giver os i kast med
livet med andre mennesker, udleverer vi os i deres magt – godt
nok i varierende grad, men aldrig helt uden risiko. Vi ser det
i helt almindelige situationer, som f.eks. hvis en elev deltager
mundtligt i timen. Her har klassekammeraterne og læreren en
magt over eleven, og den kan komme til udtryk gennem deres
reaktioner (fnisen, himlende øjne, sarkastisk klappen eller
anerkendende nikken). Gennem vores reaktioner påvirker vi
hinandens humør og indstilling til livet. Løgstrup kalder det
for interdependens, hvilket betyder, at vi er gensidigt afhængige
af hinanden. Her afslører vores adfærd ifølge Løgstrup, at vi
grundliggende lever i en tillid til livet og til andre mennesker,
29