menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

64
gudsforholdet ikke afgøres ved, hvad man putter i munden.
Der findes også spiseforskrifter inden for andre religioner, for
eksempel islam.
Andre steder i Bibelen synes dog at modsige dette synspunkt.
Det gælder for eksempel de tilfælde, hvor Jesus taler om ægte-
skabelige normer. Til det svarer Løgstrup, at den ret, den moral
og de konventioner, der var gældende på Jesu tid, var det første
prisme, som fordringen blev brudt igennem, og de er derfor ikke
absolutte. Normerne på Jesu tid kan dermed ikke siges at være
universelle og eviggyldige og bør derfor heller ikke gælde i dag.
Normer forandres i løbet af historien, hvorimod fordringen er
uforanderlig. Fordringen om at tage vare på den anden brydes
gennem et prisme. Et prisme som er slebet af traditioner og kulturer;
den konkrete situation er prismet, hvori fordringen brydes.
det skabte liv
Ifølge Løgstrup viser den kendsgerning, at det ene menneske er
udlevet til det andet, at der findes et skæbnefællesskab imellem
mennesker. Den menneskelige tilværelse udfolder sig i indbyrdes
afhængighed. Dette kalder Løgstrup for interdependens.
Jesus siger, at fordringen er Guds, men dette kan tros eller
benægtes. Ligesom det kan tros eller benægtes, at livet er
skænket af Gud. Troen udtrykker på den måde en religiøsitet,
men at opfatte sit liv som skænket er ifølge Løgstrup ikke noget
særlig kristent. At livet er skænket, er ikke en kendsgerning
på samme måde, som at vi er udleveret til hinanden. Der skal
nemlig ikke nogen særlig kristen åbenbaring til, for at fordrin