menneskets ondskab og livets godhed - Løgstrup Forskning ...

allermest private rum for at drive dem frem til troen på Je-
sus. Og det lykkedes. Københavnere i hobetal faldt grædende
sammen i taknemmelighed over den gode pastors åndelige
smæk! Løgstrup oplevede selv præstens forkyndelse som et
uhyre pres. På sin konfirmationsdag var han ligefrem grebet
af panisk angst. For pastor Fibiger havde sagt, at man skulle
være sandt troende for at kunne gå til alters. Løgstrup anede
ikke, hvad det betød, og frygten for ikke at høre til blandt
de frelste tyngede ham. Dagen sluttede dog fredeligt for den
gymnastikinteresserede Løgstrup i Østerbrohallen, hvor der
var danmarksmesterskaber i enkeltmandsgymnastik. Her
kunne han ånde frit og være sig selv!
kirken – to teologiske afgrænsninger
Den oplevelse prægede Løgstrups senere forståelse af, hvad
kirken er, og hvad den skal: ”Kirken skal ikke være Gud for
folket”, slog han fast. Men for at forstå hvad kirken ifølge Løgstrup
så skal, må man have fat i to af hans teologiske pointer:
For det første er kirken sat til at forkynde et budskab –
evangeliet om Jesus af Nazareth som Guds søn for nu at sige
det kort. Men det budskab er ikke kirkens! Kirken har ifølge
Løgstrup ikke noget, som den skal have formidlet eller solgt
til nogen. Sådan er det jo ellers med budskaber. Når en bilforhandler
reklamerer for en af sine nye biler, så er det jo ikke
for at fortælle os, at han har fået ny bil, men for at vi skal købe
den af ham. Han vil noget med os! Og det er reklamens opgave
at sørge for, at vi styrter hen og køber den – ved at hamre
løs på os som en anden pastor Fibiger! Men når præsten ved
gudstjenesten forkynder evangeliet, så er pointen netop, at
evangeliet er Guds. Og Gud vil ifølge Løgstrup ikke noget med
138