DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412 - Svend C. Dahls ...

310 1277.
Magister Rane, Kannik i Roskilde, giver jordegods til Næstved St. Peders Kloster.
Næstved Klosters Registratur.
Magister Rane, Kannik i Roskilde, gav, skødede og overdrog i Kong Eriks Nærværelse til
Klosteret to Gaarde og en Mølle i Borup i Mogenstrup Sogn, for at Dominikanerne i Næstved
uforstyrret kan beholde den Grund, paa hvilken de bor. Den samme overdrog ½ Mark
skattepligtig Jord i Flinterup paa den Betingelse, at Klosteret forpligtes til at holde en Messe
for ham. Fremdeles gav han os 10 Ørtug skattepligtig Jord i Lundby. 1277.
[Borup lå ca. v. golfbanen i M. - Borupgd. stadig? ud til landevejen]
[1277]. 311
Magister Rane lyser sin Ejendomsoverdragelse til Næstved St. Peders Sogn paa Hammer Herreds
og Flakkebjerg Herreds Ting.
Næstved Klosters Registratur.
Magister Rane lyser for Indbyggerne i Hammer Herred og Flakkebjerg Herred, at han
saaledes i Kongens Nærværelse har givet og skødet nævnte Ejendom til Klostret i det
ovennævnte Aar. To sammen-hørende Breve.
[lyst på to herreder: Borup i Hammer hrd. og Flinterup i Flb. hrd.
I øvrigt to Borupper i Hammer H., endda i to nabosogne: Mogenstrup og Rønnebæk]
Ndf.:
Langt og omstændeligt dokument, fyldt med ”fromt fyldstof”, men også interessant. Medtaget som
eks. i forbindelse med omtalen af Sneslev, Højbjerg og møllen.
Lidt usikkert om (vand)møllen lå i Sneslev eller Højbjerg, men teksten viser mest hen mod, at det
er i Sneslev.
Møllen er ikke spec. stor, vurderet til 10 Mark – hvor de 2 andre møller er vurderet til 30 og 40 Mk.
Allerede dengang en græsmølle? - Men 10 Mk er vel heller ikke så ringe på det tidspunkt, da 5 gårde
sættes lig 50 Mk (dvs. møllen værdi her som en gård) - samt - ”fem Okser, fem Hopper, to Kalve, fem
Svin, nitten Faar, ni Lam, fire og tredive Køer og Redskaber” er tilsammen sat til 7 Mark
309 1288. 19. Juli. Roskilde.
Domprovst Jens Grand skænker Roskilde Kapitel jordegods i forskellige midtsjællandske
Herreder til Oprettelse af seks Præbender og træffer Beslutning om disses Forvaltning.
Afskrift i de pavelige Kopibøger.
Jens, Provst i Roskilde og Lærer i den gejstlige Ret, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med ham, der er
alles sande Frelse.
Den skændige og nedrige Utaknemmeligheds Pest, der udtørrer Fromhedens Kilde og paa ganske
umenneskelig Vis strider med den menneskelige Natur, har ledet Verden saaledes i det onde og udsat
denne Verdens Beboere saaledes for Ondskaben, at medens de umælende Dyr kender den, af hvem
de opfødes, og udsætter sig for Farer for at frelse deres Herrer, findes der blandt Menneskene, som
dog har Fornuftens Brug, af Tusinder næppe een, som, naar han har faaet Naadegaver eller
Belønninger, han knap havde kunnet haabe paa, viser sin Taknemlighed ved at aflægge Vidnesbyrd
om den; derfor minder ogsaa vor fælles Velgører, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse'), om, at
hans udvalgte, da han var bleven fed af gode Ting, slog bagud 2 ), og derfor siger han, at han er
blevet foragtet af sine egne Sønner, som han havde opfødt, medens dog Asenet kender sin Herre og
Oksen sin Ejermand 3 ).
Sandelig er det ikke for at stille andre i Skygge eller for hovmodigt at stille mig frem for nogen
anden, saa lidt som for med Farisæeren 4 ) at erklære mig for retfærdig, at jeg i Ønsket om med
Apostelen 5 ) at være taknemlig for de kærkomne Naadegaver, jeg har faaet af Gud, efter længe at
have over-vejet Sagen i mit Sind fast har besluttet efter fattig Evne at yde den hellige Kirke i Roskilde,
— som i sin Velvilje, der udgaar af Naade og fremgaar af Gudsfrygt, allerede da jeg var Barn,
læskede mig med Mælk 6 ), og da jeg blev voksen, skænkede mig Velgerninger og viste mig
Æresbevisninger — ringe Gengæld for alt det, den har givet mig, og for de store Gaver at give en
beskeden Gengave, som kan vise, overalt hvor Erkendtlighed for modtagne Naadegaver ved nøje
Prøvelse kan bevises, at jeg er Taknemlighedens ægte Søn og ogsaa virkelig med Taknemlighed vil
sætte i Værk det fromme Forsæt, jeg har fattet.
Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve – Svend C. Dahl, Næstved - s. 16