DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412 - Svend C. Dahls ...

[1215-1231]. 67
Kong Valdemar III den Unge stadfæster de friheder, som Næstved Skt. Peders kloster har opnået
for sine besiddelser, hvad angår leding, stud, kværsæde og midsommergæld.
Referat i Næstved klosters gavebog.
Det er Valdemar III's 1 ) vilje, at den frihed, som hans forgængere til forladelse for deres
synder havde bevilget munkene, ubrødeligt skal holdes i hævd for dem, nemlig således at alle
deres besiddelser skal forblive frie og immune for leding og stud og kværsæde og for enhver
byrde 2 ) og tjeneste, der skyldes kongen. Men dette er navnene på det gods og de besiddelser,
der tilhører klostret: Hele Næstved på begge sider af åen, Grimstrup, Ladby, Ladbytorp,
Faksinge, desuden midsommergælden 3 ).
Jeg Valdemar, de Danskes konge, har skrevet under.
1) privilegiets underskriverformel, der må være overført fra grundtexten uden omskrivning, udelukker på forhånd, at
privilegiet kan være fra 14. århundrede og have en af de senere Valdemarer som udsteder. Valget står herefter mellem
de ældre Valdemarer. Et holdepunkt ved afgørelsen af, hvilken konge, privilegiet skal henføres til, er at finde i
udformningen af immunitetsbestemmelserne. I Valdemar I's privilegium for klostret synes der efter referatet at
dømme i al almindelighed at have været tale om fritagelse for leding og al kongens ret. I Valdemar II's diplomer
derimod opregnes de enkelte byrder: midsommergæld, stud, kværsæde, leding m.m., se referatet nr. 49 og den fulde
text nr. 160 i DRB. I:4. Også i det foreliggende referat er der tale om en opregning, der omfatter leding, stud,
kværsæde og midsommergæld. Ved valget mellem de ældre Valdemarer synes den her påviste lighed med Valdemar
II's diplomer at berettige en datering til denne konges tid. Denne datering er ikke så langt fra den tidsfæstelse, som
registratoren i Næstved gavebog har fastlagt. Ordenstallet i texten ovenfor er nemlig sat til med hans hånd, idet han
dermed vilde tilkendegive, at udstederen er Valdemar III, den Unge. Dette er blevet fastholdt i tillid til registratoren,
notaren Peder Jakobsen Skjolds skøn. Denne tillid er baseret på, at samme notar på en enkelt undtagelse nær har henvist
de forskellige daterede og udaterede originaler og kopier til netop den Erik eller den Valdemar, der må have udstedt
dem, ligesom han har haft et godt og rigtigt begreb om rækkefølgen af de enkelte regenter i den danske kongerække og
en vis idé om, hvornår de regerede. I 1215 aflagde rigets bedste mænd troskabsed og mandsed til den unge Valdemar, og
han blev derpå valgt til konge på Viborg landsting. I en pavebulle fra det følgende år betegnes han også udtrykkeligt
som konge, se nr. 74 . Valdemar III's regeringstid må da ansættes fra 1215, ikke fra kroningsåret 1218, som det
almindeligvis sker. Han afgik ved døden 1231 28. november. Datering altså [1215-1231]. Herindenfor er som
udstedelsestid udelukket 1223 6/7. maj-1226 19. april, da Valdemar I I I var fange. — 2) den latinske text har
angaria. — 3) også herfor blev klostret fritaget, jf. DRB. I:4 nr. 49, note 4.
Medtaget i sin fulde længde, da det lange dokument giver et godt billede af en side af klostrets liv.
Gerdrupmøllen fremhævet. Men usikkert, om det er Gerdrup ved Susåen eller G. i Eggeslevmagle
ejerlaug.
75 1228. 22. februar. Lateranet.
Pave Gregor IX tager cistercienserklostret i Sorø i sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder
og besiddelser, heriblandt Sorø og en række landsbyer og ejendomme. Paven giver brødrene
tiende frihed af jord, de ejede før kirkemødet (i 1215), og af alle nybrud, forudsat at de selv
dyrker jorden, samt af haver, krat, fiskeri og afkommet af deres dyr. Paven frigør klostret
fuldstændigt for (Roskilde) bispens jurisdiktion og bevilger det en række særrettigheder. 1
Fragment 1 ) af originalen i Rigsarkivet samt afskrift i Sorøbogen.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Peder 2 ), abbed i Sorø, og hans brødre,
nulevende såvel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, hilsen til evig tid.
De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke frække
overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den
hellige tros kraft. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender,
tager den hellige Gudsmoder, Jomfru Marias kloster i Sorø, hvor I tjener Gud, under Skt. Peders
og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at
den klosterorden, der er indrettet i samme stiftelse med Guds vilje og efter den hellige Benedikts
regel og cistercienserbrødrenes bestemmelser, til evige tider ubrødeligt skal overholdes der
Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på
retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem
pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige
måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at
burde nævne det sted, hvor fornævnte kloster er beliggende, med alle dets tilliggender,
Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve – Svend C. Dahl, Næstved - s. 9