DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412 - Svend C. Dahls ...

425 [1347-1375].
Kong Valdemar 4. Atterdags stadfæstelsesbrev på en mølle til Evert Moltke.
Roskildegårds registratur (ca. 1570).
I et lille malet skrin findes kong Valdemars stadfæstelsesbrev på en mølle til Evert Moltke.
Givet 1395 1) . Hos Flakkebjærg herred(s breve).
1) registraturens årstal må stamme fra en vidisse eller bero på en fejllæsning. Evert Evertsen Moltke træffes i
Danmark fra 1347 og hans slægtning Evert Konradsen Moltke fra 1365, jf. Adels Arb. 1921, 498- 9 9 .
uvist hvor møllen har ligget
- en Fikke Moltke træffes i Kyse - og Evert M. 1383 / 310 omkring Bavelse]
22 1348. 3. maj. København.
Kong Valdemar 4. Atterdag tager Næstved St. Petri kloster under sin beskyttelse og stadfæster dets
privilegier. - Original på Herlufsholm.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, som ser dette brev, hilsen
evindelig med Gud. Det er vor vilje, at alle de friheder, som vore forfædre af særlig gunst og
ved nådesbevisning har givet vore elskede munke i Næstved, skal forblive uantastede i enhver
henseende og overholdes på alle punkter, således som de fuldt ud og frit havde dem under
nogen af vore forfædre i forgangne tider 1 ). Derfor vil vi, at det skal være vitterligt for alle
nulevende og ikke skjult for eftertiden, at vi tager nævnte munke sammen med alt deres gods og
alle undergivne på dette gods, såvel på landet som i købingerne, under vor fred og beskyttelse
for særligt at forsvare dem, og vi lader dem være kvit og fri til evig tid for al ledingstynge,
fogedkrav, inne, stud, kværsæde, redskud, ægtvogne, for al kongelig sagefald og for alle andre
tynger og tjenesteydelser til kongen af nævnte gods, idet vi sammen med ovennævnte friheder
tilstår dem ikke blot torv i byen Næstved, som er deres på begge sider af åen, men også at de
som deres eget skal have og besidde med rette evindelig samtlige retsbøder, som følger af
torvekøbingens rettigheder og af den almindelige ret, såvel 3 marks- som 4 0 marks bøder, samt
den os hjemlede kongelige skyldighed, som på folkemålet kaldes midsommersgæld og
torvegæld. Vi forbyder derfor strengt under trussel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore
fogeder, deres officialer eller hvem som helst anden, af hvad stand han end er, drister sig til på
nogen måde at forulempe disse munke med hensyn til omtalte friheder, såfremt han vil undgå
den kongelige vrede og hævn. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev.
Givet København i det Herrens år 1348 i vor nærværelse på den dag, da korset blev fundet.
1) jf. Helms, Næstved St. Peders Kloster 152- 5 4
1349. 222
Gødeke Mogensen skøder sit gods i Ulstrup til Næstved St. Peders kloster.
Næstved klosters registratur (1528).
Gødeke Mogensen skænkede og skødede Næstved klosters bygningsfond alt sit gods i Ulstrup i
Tybjerg herred tillige med et `møllested' på den betingelse, at forstanderen for samme kirke
årligt skal give ham 12 øre korn, og til evig tid uddele 100 brød og andre fødemidler samt en
tønde øl til de fattige. 1349 .
Møllested – i Ulstrup?
516 1351.
Kong Valdemar 4. Atterdags brev, at herr Jakob Flæbs børn har solgt Saltø til herr Klaus v. d.
Jura. Roskildegårds registratur (omkr. 1570) .
Kong Valdemars brev, at herr Jakob Flæbs børn har solgt herr Klaus v. d. Jura alt deres
gods, rørligt og urørligt, nemlig Saltø og møllen, et bol jord i Saltøby med ejendom i
Flinterup og Menstrup og et bol jord i Jenstrup. Givet 1351.
[Saltø mølle – ej Saltøby - Flinterup (DRB siger Alsted; kan ej passe i konteksten). Må være
Flinterup ved Saltø]
Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve – Svend C. Dahl, Næstved - s. 27