Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

9. Konklusion
Efter forhandlingspolitikkens sammenbrud den 29. august 1943 kunne en
jødeaktion i længden ikke undgås. Dr. Best valgte da ud fra magtpolitiske
kalkyler at anbefale jødeaktionen iværksat under undtagelsestilstanden, mens
værnemagten havde ansvaret for ro og orden. Derved kunne han over for de
danske myndigheder undgå at fremstå som den, der havde hovedansvaret for
aktionen, og samtidig kunne han få de politistyrker til landet, som var
nødvendige for at afbalancere værnemagtens indflydelse.
Dr. Best var dog, på grund af de danske myndigheders indstilling, bekendt
med, at en omfattende jødedeportation ville vanskeliggøre et politisk comeback.
Derfor lækkede han oplysninger om den forestående aktion til Duckwitz, som
informerede sine danske kontakter, hvorefter advarslen nåede ud til
størsteparten af den jødiske befolkning. Da aktionen natten mellem den 1. og 2.
oktober blev gennemført, var langt hovedparten af jøderne derfor ikke hjemme.
Dette er hovedforklaringen på, at aktionen gav et magert resultat. For aktionen
var i realiteten velforberedt, og mindst 1500 tyske politifolk deltog. Ganske vist
havde dr. Best formået at sætte sit fingeraftryk på fremgangsmåden.
Politifolkene måtte ikke bryde ind i jødernes boliger. Men i stedet skaffede de sig
i mange tilfælde adgang ved hjælp af tilvejebragte nøgler.
Advarslen til jøderne medførte også, at den jødiske masseflugt til Sverige
begyndte flere dage før, aktionen blev gennemført. Indtil dette tidspunkt havde
jøderne afholdt sig fra at søge ud af landet. Man havde intet eksakt kendskab til
Holocaust, og fra jødisk side ønskede man ikke at komme i tyskernes søgelys
133