Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 - DIIS

mumstraffen var 3 måneders hæfte, men mange slap med mindre eller ingen
straf.
Tidspunktet for aktionens iværksættelse var også afgørende for den
omfattende hjælpeindsats. Den blev først gennemført, efter at modviljen mod
besættelsesmagten var taget til, og samarbejdspolitikken ophørt. Det fik
betydning for den opbakning og hjælp, som jøderne fik. Det danske kyst- og
søpolitis hjælpeindsats under masseflugten var betinget af sammenbruddet den
29. august. Hvis aktionen mod jøderne var blevet iværksat i f.eks. 1942, ville
forløbet formentlig have været helt anderledes. Kystbevogtningen og de øvrige
danskere ville ikke i samme grad have bistået, og det neutrale Sverige ville
næppe have modtaget flere tusinde jøder.
Den vigtigste årsag til den vellykkede jødiske masseflugt var dog, at tyskerne
ikke foretog en systematisk indsats for at arrestere jøder efter aktionen den 1.
oktober.
Selv om om man fra tysk side var bekendt med, at det danske kyst- og søpoliti
ikke greb ind over for den jødiske flugt, indsatte man kun i beskedent omfang
eget personel. Den tyske marine foretog ingen politimæssig sundovervågning i
oktober måned, og derfor blev ikke én eneste af de 600-700 illegale transporter
med jødiske flygtninge opbragt på vej mod Sverige. Værnemagten kunne have
stoppet de mange jøders flugt. Men soldater blev kun indsat i enkelte tilfælde, på
det tyske sikkerhedspolitis foranledning. Under masseflugten befandt der sig
1300-1400 tyske ordenspolitifolk i København. Var denne slagkraftige styrke
blevet indsat, ville det have været en alvorlig hindring for de tusindvis af
flygtninge. Langt hovedparten af de pågrebne blev taget af det tyske
sikkerhedspoliti. Der er dog intet, som tyder på, at alt disponibelt mandskab var
sat ind på denne opgave. Eksempelvis formåede en enkelt nidkær gestapomand
og hans få hjælpere at arrestere hovedparten af de anholdte jøder.
Den tyske modvilje mod indgreb over for de flygtende jøder var udbredt.
Værnemagten og marinen henholdt sig til, at de ville varetage militære opgaver,
og man var ganske enkelt ikke interesseret i jødespørgsmålet. Derudover havde
den tyske marine en interesse i at retablere et samarbejde med den danske
135